Mens et politisk flertal siger ja til europagten, så vender danskerne sig stadig mod at skifte kronen ud med euroen.
En ny måling fra Danske Bank viser, at nej"-siden fortsat har et meget solidt forspring. Mens 43,8 procent vil stemme ja ved en afstemning, er 53,7 procent overbevist om et nej.
Men tilhængerne kan dog glæde sig over, at forspringet til modstanderne er skrumpet en smule sammenlignet med december sidste år. Her var forspringet på 12,9 procent.
Ifølge Danske Banks cheføkonom Steen Bocian skyldes "nej"-sidens medvind ud over gældskrisen i Sydeuropa og Irland også, at Nationalbanken gennem det seneste år har kunnet indsnævre det officielle rentespænd.
Ritzau. (AP /Joerg Sarbach/POLFOTO/Arkiv)