Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Havebasen har lidt af hvert til uderummet: Carina åbner butik med base i haven

Carina Bruun Andersen har åbnet gårdbutikken Havebasen på Kærbyvej. Her sælger hun blomster, specialiteter og interiør til haven og terrassen. Foto: Johan Gadegaard
Carina Bruun Andersen har åbnet Havebasen på Kærbyvej. En gammel hestestald er blevet til en gårdbutik med salg af blomster, specialiteter og interiør til haven og terrassen.

Rindum: Tanken om at være selvstændig har været der, siden Carina Bruun Andersen var færdiguddannet som gartner.

- Nu passede det. Vi har ikke heste længere, så hestestalden kunne blive bygget om til butikslokale, mens varerne kunne blive udstillet på fliserne rundt om, og udearealet kunne gøres klar til skæreblomster og andre planter. Samtidig bliver det godt for børnene, at jeg er hjemme, når de kommer fra skole, forklarer Carina Bruun Andersen.

Marken med hestestald er blevet omdannet til minigartneri og butik. Havebasen åbnede midt i august.

Annonce

- Jeg kalder det selv for en gårdbutik, fordi jeg sælger af egne produkter, men jeg har jo også taget andre ting ind, som jeg synes passer til det, jeg gerne vil. Det skal være hyggeligt at komme her, der skal være tid til en god snak og noget rådgivning, og så kan det godt være, at folk først køber noget, næste gang de kommer forbi,  men det er fint, siger Carina Bruun Andersen.

Hun sælger ikke bare skæreblomster, men også interiør til haven og terrassen samt forskellige specialiteter.

- Man skal have et vist udvalg for at kunne sælge noget. Jeg har prøvet at finde nogle varer, som ellers ikke bliver solgt i Ringkøbing. Desuden prøver jeg at forhandle lokale varer, fortæller Carina Bruun Andersen.

Andre aktiviteter

Hun planlægger også at holde kurser i butikslokalet.

- Her kunne godt være plads til seks-otte kursister, som jeg kunne inspirere til at lave adventskranse eller buketter. Det kunne også være en rosé-aften, siger hun.

Hun har også overvejet, om hun skulle begynde at komme til torvedag om fredagen i Ringkøbing.

- Torvehandel kan noget, det iscenesætter en stemning. Jeg er på udkig efter en gammel ladvogn, som jeg kunne bruge til torvehandel, fortæller Carina Bruun Andersen.

Hun har også meldt sig ind i Ringkøbing Handelsforening.

- Jeg synes, at foreningen gjorde det rigtig godt under corona, så derfor vil jeg gerne støtte lokalt. Det giver så også noget inspiration og sparring at være medlem, påpeger hun.

Carina Bruun Andersen har fået de grønne fingre ind med modermælken, så det var ikke svært at beslutte sig for at blive gartner.

- Både min mormor og min mor har altid rodet i haven, og jeg syntes, at det var hyggeligt at forspire, se sommerblomsterne og køkkenhaven vokse frem. Det er dejligt selv at gå og rode i haven og jeg kan gode lide kundekontakten, forklarer hun.

Havebasen ligger lidt udenfor byen, så hun er godt klar over, at der skal gøres en indsats for at få kunder i butikken, både lokale og turister.

- Jeg er på Facebook og Instagram. Jeg gør min hjemmeside klar til, at der også kan laves en webshop, fortæller Carina Bruun Andersen.

Havebasen har åbent fire dage om ugen.

- Jeg har åbent søndag, så folk kan komme. når de har god tid. Desuden holder jeg længe åbent onsdag. Deltidsåbent passer godt ind i familielivet, og samtidig giver det mig mulighed for kurser og arrangementer på lukkedage samt kundebesøg omkring rådgivning og havetegninger, påpeger hun.

Hun har haft travlt med åbningen af butikken, så derfor har der ikke været så meget gang i hendes haveblog på nettet, carinabruun.dk. Den skal opprioriteres, da kunderne også her kan finde masser af inspiration til haven.

Havebasen Aps

Ejes af Carina Bruun Andersen.

42 år.

Stammer fra Kolding, flyttede til Ringkøbing for 21 år siden og bor nu i Rindum.

Uddannet på kontor, siden uddannet gartner fra Laubjergs Planteskole.

Har været ferierådgiver for Danwest og Esmark.

 Har arbejdet på Herborg Planteskole og har senest været ansat på Naturkraft.

Har nu åbnet Havebasen, hvor hun vil sælge blomster, spcialiteter samt have- og terrasse-interiør.

Gift med ejendomsmægler Brian Bruun Andersen, sammen har de Cille, Emil og Albert på 15, 12 og 7 år.

Havebasen har åben mandag, fredag og søndag fra klokken 11-17 samt onsdag fra klokken 15-20.

Annonce
Annonce
Ugeposten Skjern

Højmusikalsk ældrerådsdag med Carsten Knudsen og Det grå guld

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Velkommen til topkamp på Green Arena

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Nicolaj fra Lidl kunne ikke undvære kundekontakt: Græsset er ikke grønnere udenfor butiksdøren

Ugeavisen Ringkøbing

Anna Lystbæk fra Spjald indtager Generator

Ugeavisen Ringkøbing

Back to Back spiller nostalgipop på Generator

Ugeavisen Ringkøbing

Coronaramte Flemming Madsen er hjemme igen: Det går fremad med genoptræning, men ikke så hurtigt som før

Ugeavisen Ringkøbing

Lad dine børn blive klogere: Naturens Dag for børnefamilier i Hoverdal Plantage

Ugeavisen Ringkøbing

Som man siger og andre foredrag ved bibliotekerne

Ugeavisen Ringkøbing

Tag på svampejagt med eksperter - Tag ud med Æ Skurrehat

Ugeavisen Ringkøbing

Uhæmmet i Hemmet: Mere natur i haver og på stadion skal gavne biodiversitet i den vildeste landsby

Ugeavisen Ringkøbing

Savnede tæt kundekontakt: Mads Rauhe skiftede fra bank til mæglerbranchen

Ugeavisen Ringkøbing

Vind en tur i en vandflyver og se Vestkysten fra oven

Ugeavisen Ringkøbing

Sådan hjælper du naturen: Hvad kan du gøre i din have?

Ugeavisen Ringkøbing

Masterclass i Hvide Sande: For 15. gang samles unge musikere i havnebyen for at blive dygtigere

Ugeavisen Ringkøbing

Som mennesker trives vi bedst med vaner og rutiner

Ugeavisen Ringkøbing

Ringkøbing gør klar til første vestjyske Pride-fest

Ugeavisen Ringkøbing

Vildt tilbud til badmintonspillere: Halvt kontingent og fællestræning med Morten Frost

Ugeavisen Ringkøbing

Marie-Louise vandt en racertur med Jason Watt

Ugeavisen Ringkøbing

På job igen efter corona og ferie: Det er slut med at gå forkølet på arbejde

Ugeavisen Ringkøbing

Spjald Skole:Skolebørn skal til hip-hop-koncert med HipSomHap

Ugeavisen Ringkøbing

Vind billet til Lars Lilholt

Ugeavisen Ringkøbing

Vind "Hvide Sande" på DVD

Ugeavisen Ringkøbing

Børn har brugt sommeren på at læse: Mange deltagere i Sommerlæselyst-konkurrence

Annonce