Annonce
Ugeavisen Svendborg

Lokal optiker og skole går til kamp mod almindeligt, men ukendt problem hos børn

Kim Burchardt,skoleleder på Ida Holst Skole, glæser sig over samarbejdet med neurooptometrist fra Heiko Stumbeck i Gerritsgade. Foto: Michael Thorbjørnsen
Ida Holsts Skole og optiker Heiko Stumbeck i Svendborg samarbejder om samsynsproblemer hos eleverne.

Svendborg: Flere undersøgelser af danske skoleelever viser, at op mod 20 procent af skoleelever har samsynsproblemer. Det har stor betydning for barnets indlæringsmuligheder, motoriske udvikling og især læsefærdigheder. Faktisk har otte ud af ti ordblinde børn samsynsproblemer.

Børn med samsynsproblemer kan være længe om at læse, lide af hovedpine, have svært ved at vurdere afstande, have svært ved at koncentrere sig om nærarbejde som læsning og skærmarbejde samt have tendens til at lukke det ene øje ved fokusering.

Derfor har skoleleder Kim Burchardt, Ida Holst Skole, og neurooptometrist fra Heiko Stumbeck i Gerritsgade nu indgået et samarbejde, som blandt andet består i at Camilla Søsborg over det næste lange stykke tid vil undersøge elever fra skolen.

Annonce

- Ved at fange samsynsproblemer så tidligt som muligt kan vi nå at sikre barnet den optimale skolegang ved en genoptræning af samsynet, forklarer Camilla Søsborg i en pressemeddelelse.

Kim Burchardt supplerer:

- Det er et frivilligt og uforpligtende tilbud til eleverne, og jeg er meget positiv overfor dette samarbejde. Hvis vi blot kan hjælpe én elev med samsynsproblemer til en nemmere hverdag, føler jeg det allerede som en succes, mener skolelederen.

Træning af øjnene

Når Camilla Søsborg laver synstest på skoler, oplever hun børn, som synsmæssigt har ubehag i forbindelse med skolen.

En elev på Ida Holsts Skole, er til samsynstest hos Camilla Søsborg fra Heiko Stumbeck. Foto: Michael Thorbjørnsen

- Nogle gange er briller eller læsebriller og linser løsningen og giver skarpe og tydelige bogstaver på tavlen. Men for gruppen af elever, som har samsynsproblemer, hjælper selv de bedste briller ikke, påpeger Camilla Søsborg.


Ved at fange samsynsproblemer så tidligt som muligt kan vi nå at sikre barnet den optimale skolegang ved en genoptræning af samsynet.

Camilla Søsborg


- Når de to øjne er indstillet forkert og kigger på to forskellige punkter på tavlen, bliver det ekstra anstrengende for de berørte elever.

- For at få et stabilt indtryk af den læste tekst, kræves et tæt samarbejde mellem øjnene. Nogle elever har svært ved at få begge øjne til at stille skarpt på det samme bogstav. Dermed er der en risiko for, at teksten står dobbelt i læseafstanden, siger neurooptometristen.

Ida Holsts Skole har indrettet en lille klinik, hvor Camilla Søsborg kan foretage synstest af eleverne. Foto: Michael Thorbjørnsen

De seneste resultater har vist, at op mod otte procent af danske børn har dette problem, og en hurtig screening kan oftest bekræfte eller afkræfte mistanken om samsynsproblemer.

- Er der samsynsproblemer, så er træning af øjnene vejen frem. Det svarer lidt til at sende ens øjne i motionscenteret. Det kræver træning og indsats at få læsehastigheden og glæden ved læsning op - det er både tiden og besværet værd på kort og lang sigt, siger Camilla Søsborg.

Indikationer på samsynsproblemer

Læseproblemer:

• Kan kun læse i kort tid ad gangen

• Blinker meget med øjnene ved læsning

• Har en lav læsehastighed

• Har svært ved at kende forskel på b og d

• Bogstaverne har skygger/står dobbelt

Fysisk ubehag:

• Træt i øjnene og gnider dig i dem

• Hovedpine og/eller svimmelhed

• Balanceproblemer og/eller køresyge

• Svært ved at koncentrere dig

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julekoncerter med jubilerende kor

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Eamon O’Kane udforsker en verden ude af sync

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Valg til Ældrerådet: Horstmann og Lolk løb med de fleste stemmer

Ugeavisen Svendborg

Spejdere efterlyser legekammerater

Ugeavisen Svendborg

Støt en god sag: Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Når de yngste oplever dødsfald og sygdom hos mor og far: Sorggrupper til børn nærmer sig

Ugeavisen Svendborg

Nuaia gæster Giant Steps med jazz, pop og electronica

Ugeavisen Svendborg

Ingeborg vandt pris for respekt

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Årets plader 2021

Ugeavisen Svendborg

Særlig søndag i julens tegn

Ugeavisen Svendborg

Julefortælling på biblioteket: Legenden om juleroserne

Ugeavisen Svendborg

Anderledes kogebog støtter lokale kvinder

Ugeavisen Svendborg

Lys i mørket

Ugeavisen Svendborg

Show med Hjejle og Lindkvist: Vanvittige udklædninger, store følelser og gode grin

Ugeavisen Svendborg

Harske Hubbi og stærke tilbud i Stark

Ugeavisen Svendborg

Glade gymnaster: VM-medaljer er det største

Ugeavisen Svendborg

Jul i Christiansmøllen

Ugeavisen Svendborg

787.975 kroner til i 31 lokale projekter

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever fra fire lande besøgte borgmesteren

Ugeavisen Svendborg

I 14 år ledte hun efter en forklaring: Nu har Simba endelig fundet sin Hansen

Ugeavisen Svendborg

Gør en god gerning

Ugeavisen Svendborg

Torben Wahlstrøm fortæller "Legenden om juleroserne"

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Drama, musik og virtual reality

Annonce