- Der er intet i gang. Græsset gror. Vi mangler bare byggetilladelsen, og vi arbejder på livet løs på at få den.
Sådan udtalte Flemming Fenger sig til VanløseLIV, da vi for noget tid siden ringede til ham for at spørge, hvordan det gik med Fenger Grunden.
VanløseLIV kontaktede derfor Københavns Kommune, for at spørge, hvordan det egentlig går med ansøgningen, og her var svaret, at de slet ikke er i gang med at behandle ansøgningen endnu.
Det skyldes, ifølge Københavns Kommune, at den stadig mangler materiale fra Fenger Group for at behandle ansøgningen om byggetilladelse.
Det materiale som Københavns Kommune mangler, før den kan behandle ansøgningen er nogle såkaldte brandstrategiændringer.
Og når al materiale er afleveret, behandler vi sagen, skriver Københavns Kommune i en mail.
Sagsbehandlingstid for byggesager er pt 70 dage ifølge Københavns Kommune.
VanløseLIV har forsøgt at få en kommentar fra Flemming Fenger uden held. Vi forsøger selvfølgelig igen.
VanløseLIV følger sagen.
_