Annonce
Nekrolog

Nekrolog: Vibeke Lund Larsen.

Vibeke Lund Larsen. Foto. Privat

Vibeke Lund Larsen har levet næsten hele sit liv i Vanløse. Hun blev født på Diakonissestiftelsen 5.11.1960, og hendes barndomshjem var på Hyltebjerg Allé.

Hun blev døbt i Hyltebjerg Kirke, og det var fra selvsamme kirke, hun blev bisat 26. februar i år. Hendes forældre, Gunnar Lund Larsen, var salgschef hos VMC Pitzner, og hendes mor Grethe, flyttede, efter nogle år i Køge, hvor Vibeke tog sin HF-eksamen, til Langkærvej 5.

I de senere år boede Vibeke i Rosenstykket. Sit sidste år boede Vibeke i Valby, men hun savnede Vanløse, engen og Damhussøen og faldt aldrig rigtig til.

Annonce

Vibeke kunne virke stille og forsigtig, men det er typisk for hendes liv, at hun tog imod udfordringer og ikke var bange for forandring. Hun var vanvittig dygtig og altid yderst samvittighedsfuld. Efter HF-eksamen var hun au-pair i blandt andet Athen og det førte hende i første omgang til Københavns Universitet og det nyoprettede studium i nygræsk i 1981. Det var modigt at påbegynde et studium, som på det tidspunkt - og vel stadig – syntes eksotisk for de fleste.

Siden tog Vibeke en uddannelse som korrespondent i engelsk og fransk ved CBS. Hun læste dansk ved KU og var danskunderviser et år i Poznan (Polen). For nylig tog hun en uddannelse som korrekturlæser.

Hendes uddannelser vidner om stor sproglig begavelse og interesse. Breve fra Vibeke – og dem blev hun ved med at skrive, selv i en tid med mange korte mails - var altid velformulerede og velskrevne og ikke et komma stod forkert.

I mange år arbejdede Vibeke som fuldmægtig i undervisningsministeriet, hvor hun var en afholdt kollega. På et tidspunkt var Vibeke arbejdsløs og fik tilbudt et vikariat i Irma. Her sad hun i kassen og satte på hylder med samme omhyggelighed, som hun før behandlede sager.


Som ven var Vibeke noget helt særligt. Hun deltog interesseret i vores op- og nedture. Hun glædede sig altid oprigtigt på vores vegne og trådte gerne til, hvis noget var svært.


Nogen ville måske tænke, at det ikke var fint nok efter et liv på kontor, men Vibeke havde ingen fine fornemmelser. Hun tog udfordringer op, også selvom de var slidsomme og til tider oversteg hendes kræfter.

Som ven var Vibeke noget helt særligt. Hun deltog interesseret i vores op- og nedture. Hun glædede sig altid oprigtigt på vores vegne og trådte gerne til, hvis noget var svært. Således flyttede hun endda et par dage ind hos én af os i en særlig svær tid. For børnene var hun den opmærksomme og kærlige tante. Man behøvede ikke skrive ønskesedler til Vibeke. Hun lyttede og forstod, hvad børnehjerter ønsker og kom undertiden med overraskelser, der åbnede ny verdener. Havde hun erfaret at der var ét barn, der holdt af at bage, ja, så var der dejskraber og piskeris i den næste gave.

Kendskabet til Palle Pirat skylder vi Vibeke. Da et af børnene for nylig skulle giftes, kom Vibeke selvfølgelig forbi med en stor buket. Ingen fødselsdage blev glemt, og der var altid en kærlig sms fra Vibeke, lige meget hvor fødselaren befandt sig i verden.

Vibeke var et yderst beskedent menneske. Hun beklagede sig aldrig på egne vegne, selvom hun kunne være nok så vedholdende i sager der angik retfærdige forhold, som udbedring af rør og vandskade i en lejlighed. Til gengæld havde hun et stort hjerte for andre. Hun støttede mange foreninger. Dyrenes beskyttelse, Ældresagen (selvom hun ikke var ældre), Hjerteforeningen (selvom hun ikke var hjertesyg), og OCD-foreningen.

Denne sidste lidelse havde hun selv erfaring med, og det er ganske typisk for Vibeke, at hun har testamenteret alt, hvad hun efterlader, til denne forening til gavn for OCD-pårørende.

Vibeke deltog ivrigt i Vanløses kulturudbud, især omkring Hyltebjerg Kirke, men også på Kulturstationen, hvor hun tit hørte jazz sammen med Gunnar.

Turene rundt om Damhussøen og engen er slut for Vibekes vedkommende. Hun holdt meget af dette sted, og hun havde stor sans for naturens skønhed. På en tur rundt om engen kunne en samtale med Vibeke handle lige såvel om skønheden i en kornblomst som om USA’s nye præsident. Hun var en spinkel skikkelse, som altid gik i et højt tempo og hilste til højre og venstre. Kom man for sent til en aftale, blev man mødt af hendes dejlige smil.

Vi savner Vibeke.

Æret være Vibekes minde

På vores familiers vegne

Kasia, Minako, Ane og Ann-Claire

Annonce

Mest læste

Annonce
Alarm112

Tiltale: 60-årig stedfar forgreb sig på 15-årig pige ved at narre hende

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Annonce
Forsiden netop nu
Samfund

Lidt ligesom at date: Fra ensom til lykkelig kvinde med nye veninder

Mest læste

Seneste nyt

Annonce