Annonce
Ugeavisen Varde

Anette var 48 da hun fik en hjerneblødning: Mediyoga har hjulpet hende tilbage til det gode liv

Anette Tingberg Schantz havde i årevis overhørt sin krops signaler om, at hun skulle passe bedre på sig selv og stresse mindre. Til sidst sagde kroppen brat stop i form af en hjerneblødning. Foto: Christine Aagaard-Kragh
Efter at være blevet væltet omkuld i livet af en hjerneblødning, opdagede Anette Tingberg Schantz, at hun faktisk ikke havde trukket vejret ordentligt i årevis. Som et led i sin intense insisteren på at ville have det bedre, faldt hun over mediyoga. En medicinsk yogaform, som hun nu underviser andre i. Lige om lidt også i sit helt nye yogastudie i Varde.

Varde: Hun var overbevist om, hun bare lige skulle sidde ned et øjeblik og så ellers videre i dagsprogrammet. Men den vurdering var langt fra virkeligheden. Det vidste Anette Tingberg Schantz også godt selv, da hun havde siddet ned i ganske få sekunder.

Som uddannet fysioterapeut vidste hun med et, hvad der var ved at ske, og hun kunne nærmest mærke det, da den ramte. Hjerneblødningen. Hun vidste med det samme, det var i venstre side, for hendes højre side af kroppen satte med ét helt ud.

Hun var som leder af fysio- og ergoterapien i Esbjerg Kommune omgivet af fysioterapeuter og sygeplejersker, da det skete, og ambulancen var hurtigt fremme.

Annonce

- Jeg bliver ved med at insistere på, jeg selv vil gå ud i ambulancen. Jeg kan ikke indse, at det her ikke bare er noget pjat. Eller jo, det ved jeg jo godt, for jeg er uddannet fys og ved udmærket godt, at en blodprop i hjernen ikke er pjat. Men det er som om, jeg ikke kan indse det, når det kommer til mig selv. Eller jeg ikke vil. Jeg kæmper og må selvfølgelig give op og lade dem bære mig, fortæller Anette Schantz.

Hun bliver kørt på skadestuen, og selv her vil hun ikke uden videre lade personalet klippe sit tøj op. Hun tror stadig, hun selv kan tage det af.

Som fysioterapeut vidste Anette alt om, hvor vigtig genoptræning og atter genoptræning er, hvis man vil komme sig over en hjerneblødning. Så hun trænede og trænede, men på et tidspunkt stod tingene stille for hende, og hun søgte svar på, hvad der kunne hjælpe hende. Her faldt hun over mediyogaen, som gav hende de fremskridt, hun havde ledt efter. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Kroppen sagde stop

Det var i 2019. Anette var 48 år gammel og havde gennem lang tid med egne ord overhørt alle signaler fra sin krop på, at hun var overbelastet. Hun havde et krævende lederjob og er typen, der har svært ved at sige: tak, men nej tak. Så hver gang, der blev læsset mere oveni, kæmpede hun blot endnu hårdere.

Hjerneblødningen, der kom med ét lige inden endnu et møde den aprildag i 2019, var udløst af alt for højt blodtryk, som igen var udløst af langvarig stress. Den første nat på hospitalet snakkede lægerne om, hvorvidt de skulle gå ind og fjerne hjerneblødningen. Men den sad meget dybt, og dermed blev behandlingen mindst lige så risikabel som at lade den sidde. Anette var ved bevidsthed, så hun sagde selv helt klart nej til operation.

- Jeg var megabange. Det turde jeg simpelthen ikke. Min faglige baggrund var både en ven og en fjende for mig, for jeg vidste jo, hvor farligt det var, det jeg var endt i, fortæller Anette, som efter tre uger på hospitalet i Esbjerg blev flyttet til Grindsted, hvor der ligger en genoptræningsenhed.

- Jeg var så træt, så træt. Jeg vidste godt, det var vigtigt at sove, men samtidig vidste jeg også, at hvis jeg skulle ud på den anden side, så skulle jeg kæmpe og op og træne. Tre ugers sengeleje betyder, at du taber 30 procent af din muskelmasse - bare sådan. Så jeg vidste, at for hver dag, der gik med at ligge ned, jo større risiko var der for, at jeg ikke kom til at gå igen. Jeg var nødt til at komme op og gå, og jeg gjorde det. Men så kunne jeg godt sove til næste dag igen, fortæller Anette, som er mor til Nanna, og som på daværende tidspunkt havde været kæreste med Flemming i et års tid.

Faktisk bad hun ham om at gå fra sig, for han skulle i hvert fald ikke trækkes med hende, hvis hun ikke blev OK igen. Men sådan blev det ikke, for Flemming skulle vise sig at være lige så stædig som Anette og desuden totalt forelsket i hende, så hun kunne godt pakke sine formaninger sammen og koncentrere sig om sin genoptræning. Så skulle han nok finde ud af alt det andet.

Så sådan blev det. Og efter en måned på Grindsted Sygehus, hvor Anette trænede og sov og trænede og sov, fik hun lov til at komme hjem. Hver anden dag blev hun kørt til træning på Carolineparken.

- De er virkelig dygtige derude, roser Anette, som i løbet af sin genoptræning for alvor blev bevidst om, at hun slet ikke trak vejret ordentligt.

- Og helt ærligt, det havde jeg faktisk ikke gjort i mange år. Det vidste jeg jo godt. Jeg havde trukket vejret overfladisk, fordi alting altid gik så stærkt, og jeg havde overhørt samtlige af kroppens signaler, fordi jeg ikke kunne finde ud af at sige fra, fortæller Anette, som efter mange måneders genoptræning pludselig blev ganske klar over, præcis hvor stor en betydning, vejrtrækningen har for vores krop.

Fokus på åndedræt og langsomme bevægelser

I mediyoga har man som udgangspunkt lukkede øjne under udførelsen af øvelserne. Man er i lang tid i øvelserne, som i høj grad arbejder med udstrækning og langsomme bevægelser samt fokus på åndedrættet. På den måde får man nemlig fat i både muskler, sener, ligamenter og bindevæv, og det er vigtigt for at bibeholde og vedligeholde bevægeligheden samt eventulet komme tilbage til en harmonisk krop, som bevæger sig bedst muligt.

På samme tid er det en smertelindrende effekt, som frigøres især ved de langsomme øvelser. Ved langsomme øvelser arbejder man intenst med bindevævet, som med alderen bliver mere sejt og tykt, og som holder længe på traumer.

Det er blevet vigtigt for Anette Tingberg Schantz at arbejde med at udbrede kendskabet til mediyoga og at inspirere folk til, at de skal huske at mærke, hvordan de egentlig har det, så de ikke kører sig selv ud over kanten, som hun selv oplevede.På den baggrund er hun i gang med at søsætte en større livsstilskonference sammen med sin gode ven, læge Christian Bøving. ”Dig i centrum” hedder den, og den løber af stablen søndag 18. september i musikhuset i Esbjerg.- Der var ikke ledigt i fritidscentret i Varde, siger Anette lynhurtigt, for ellers havde den ligget der, og det er også generelt Varde-folk, der er involveret.- Vi har haft ideen i noget tid, og formålet er at give folk en dag, hvor de skal forkæles, mærke sig selv, finde en retning og få nogle redskaber til at få ro og fokus på sig selv i en travl hverdag. For sådan en har de fleste, siger Anette, som selv kommer til at undervise i mediyoga på konferencen. Med på holdet af oplægsholdere er også blandt andre terapeut Jytte Agnete Iversen, musiker Steen Elten og yogainstruktør Gavin Rutherford. Der serveres lækker mad tilberedt af stjernekok Jacob Justesen, og man kan vælge at deltage i alle indlæg i løbet af dagen, eller man kan være med blot til dele af dem. Der et begrænset antal billetter til salg, og billetsalget er i gang. Foto: Christine Aagaard-Kragh

Det ideelle er at have fire-fem vejrtrækninger i minuttet. Det kan man øve sig på ved for eksempel at rykke bare en halv time ud af dagen og have fokus på det, men gerne mere. Ved du ikke lige, hvor du skal finde tiden, så tjek under din telefons indstillinger og se, hvor meget skærmtid du bruger. Der er vigtige minutter at hente.

Anette Tingberg Schantz

Blå bog

Anette Tingberg Schantz, 52 år, uddannet fysioterapeut og underviser nu i mediyoga i privat regi.

Mor til Nanna, 18 år, gift med Flemming og bonusmor til hans fire børn.

Snart åbner hun Borgens Hjerterum, et nyt yogastudie i Borgen i Varde.

Annonce

Mødet med mediyoga

Gennem et godt stykke tid havde Anette nemlig ikke rigtig rykket sig, selvom hun trænede alt det bedste, hun havde lært. Hun søgte efter en forklaring og fandt frem til det, der lige præcis gav hende det løft, hun havde brug for: Mediyoga.

- Jeg læste om det, og jeg måtte bare prøve det. Det var en dør, jeg ikke havde åbnet før, der pludselig viste sig. Jeg oplevede, at jeg pludselig kunne rykke mig igen. Der var fysiske fremskridt for mig igen, som jeg ellers ikke havde kunnet træne mig til, uanset hvor meget jeg havde prøvet, og jeg kunne mærke, at mine kroniske smerter blev markant mindre, fortæller Anette, som brugte den første coronanedlukning på at tage en onlineuddannelse som mediyogainstruktør.

Hun kunne komme direkte ind på uddannelsen, fordi hun dels har været yogainstruktør i mange år, og dels er uddannet fysioterapeut. Uddannelsen til mediyogainstruktør fordrer nemlig, at man har medicinske kompetencer, for mediyogaen er terapeutisk yoga baseret på forskning og udviklet i samarbejde med det svenske sundhedsvæsen. Øvelserne er særligt koncentreret om åndedrættet, og der er forsket i, hvilken effekt øvelserne har på hjerte-kar-sygdomme, på blodtrykket og på trykket i hjernen.

Og jo mere hun læste om det og arbejdede med øvelserne på egen krop, jo mere gik det op for hende, at det med at trække vejret bevidst har en afgørende betydning for både krop og sind.

- Det var rigtig godt for mig at tage den uddannelse. Havde den ikke foregået online, er jeg ikke sikker på, jeg havde kunnet gøre det på det tidspunkt, men det var super, for jeg kunne bruge den til også at lære andre færdigheder end selve øvelserne. For eksempel at læse og skrive igen. Pludselig kunne jeg skrive en SMS igen. Det havde jeg ikke kunnet før. Jeg kunne lære og udvikle mig, men hjemme hos mig selv, så jeg kunne gå hen og sove, så snart jeg havde lyst til det. Jeg skulle ikke vente på en bil eller bruge energi på at være ude blandt andre, og samtidig kunne jeg mærke de fysiske fremskridt, som gav mig mentalt overskud, og sådan blev det en god spiral. Det var virkelig en god proces for mig, siger Anette, som begyndte at inddrage venner og bekendte i mediyogaen og så, hvordan den også hjalp dem i en presset hverdag.

- Vi begyndte at lave øvelserne sammen, og det var en øjenåbner, hvor kraftfuldt det er. Det kan noget andet end fitness, almindelig yoga og at løbe en tur, og jo mere jeg læste om evidensen bag øvelserne, jo mere mening gav det for mig. Og så greb det om sig, fortæller Anette, som siden har brugt mediyogaen og den bevidste vejrtrækning til at lære sig selv at kende i sin nye krop.

Hun har for længst erkendt, at hun aldrig kommer til at blive, som hun var, inden hjerneblødningen. Den gamle Anette, der overhørte alle kroppens signaler og pressede sig selv ud over kanten, er blevet til en ny Anette, som er blevet meget mere bevidst. Både om hvad og hvem hun bruger sin tid på, og om bevidst at trække vejret.

Helt. Ned. I. Maven. Gennem. Næsen. Og. Puste. Ud. Gennem. Næsen.

- En normalt stresset dansker trækker vejret cirka 22.000 gange i døgnet. Er du klar over, hvor meget det slider på alle organerne? Hvis man kan sætte det ned til bare 20.000 gange, så bliver cellerne i kroppen bedre iltet, og det slider mindre på organerne. Når man trækker vejret overfladisk, som de fleste faktisk gør, så tror kroppen, den hele tiden er i kamp. Den stresser, spinalvæsken kommer ikke ordentligt rundt og renser hjernen, og organerne bliver ikke iltet optimalt. Så det er helt vildt, hvad en bevidsthed om vores åndedræt i løbet af dagen kan have af betydning for vores helbred, livskvalitet og levetid, sige Anette.

- Det behøver man altså ikke vente med at arbejde på, til man får en hjerneblødning, tilføjer hun tørt og afslører planerne for sit næste skridt på rejsen i mediyogaens verden:

Midt i maj åbner hun nemlig sit nye yogastudie, Borgens Hjerterum, i Borgen i Varde. Her bliver der både undervisning i mediyoga og i andre yogaformer.

Fakta om mediyoga

Mediyoga er terapeutisk yoga med dokumenteret effekt på blandt andet hjerte- og ryglidelser. Det er udviklet i et samarbejde med det svenske sundhedsvæsen, hvor man gennem undersøgelser, forskning og erfaring har klarlagt og løbende forsker i, hvilke øvelser der hjælper på forskellige sygdomme og lidelser både fysisk og mentalt.

Også andre steder end i Sverige forsker man i mediyoga. For eksempel i Norge, hvor man har fundet ud af, at de dybe åndedrag, man arbejder med i mediyoga, har en stor påvirkning på gennemstrømningen af spinalvæsken i hjernen og dermed på, i hvilken grad affaldsstoffer skylles væk derfra. Affaldsstoffer som, man ved, har indflydelse på blandt andet udviklingen af alzheimers.

Annonce
Ugeavisen Varde

Musik- og Billedskolen inviterer til sommerkoncerter i det fri

Annonce
Ugeavisen Varde

Ny kunderådgiver i Andelskassen i Varde

Annonce
Ugeavisen Varde

Ny privatrådgiver i Ringkjøbing Landbobanks afdeling i Tarm

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Sådan fik Sanne sine børn til at vælge grøntsager frem for fredagsslik: - De har fået en gave for livet

Ugeavisen Varde

Den elektrikeruddannede musicalskuespiller Christoffer Sonnich Møller afløser Liv Stevns som leder af talentskole

Ugeavisen Varde

Mere kunst i Vardes Midtby

Ugeavisen Varde

Tænk fremtid

Ugeavisen Varde

Træn kroppen og hjertet med hjertevandring

Ugeavisen Varde

Varde Bibliotek kan fejre tredobbelt jubilæum i 2022

Ugeavisen Varde

Anette var 48 da hun fik en hjerneblødning: Mediyoga har hjulpet hende tilbage til det gode liv

Ugeavisen Varde

Naturvejleder fortæller om naturens afslappende påvirkning

Annonce