Annonce
Ugeavisen Varde

Flugt, splittelse og familietragedie er nu samlet i én succesfuld kasket

Jeyan Jey står bag City Caps. Han er i gang med at henvende sig til alle landets kommuner i håb om at kunne være med til at markedsføre det lokale fællesskab. Foto: Malene Wonsbek
Jeyan Jeys barndom og opvækst har været præget af krænkelser, traumer og nedture. Han gjorde oprør i sin tamilske familie, fordi han ville integrere. Han stod helt alene. Levede et dobbeltliv. I dag har han brudt med sin sociale arv og skabt en sand iværksættersucces, der hylder friheden, fællesskabet og ikke mindst Dannebrog.

Varde: Han står stærkt. Solidt. Som et dansk egetræ med dybe rødder. Intet har kunnet blæse ham omkuld. Hvorfra han har fået sin indre styrke til at modstå de udfordringer, livet har budt ham, aner han ikke. Han har kæmpet, han har grædt og lidt, han har tvivlet - men han har aldrig nogensinde givet op.

Flere lokale aktører har støttet Jeyan og købt City Caps – Jacob V. Shaumann Schmidt fra Cloud Factory A/S vælger sammen med seks uger gamle Ellie farven til de 100 kasketter og 500 mundbind, han lige har bestilt med firmalogo. Foto: Malene Wonsbek

Grunden til, at 34-årige Jeyan Jey fra Varde nu står frem og fortæller om sit splittede liv, er først og fremmest for at bekæmpe fordomme, tiljuble fællesskabet og vise andre, at man med mod, hårdt arbejde og viljestyrke kan nå de mål, man sætter sig.

Da musikeren og pladeproducenten Remee hørte om Jeyans budskab med City Caps, havde han den på i flere X-factor udsendelser samt utallige andre gange i 2018. PR-foto


Annonce

Jeg har stadig store huller i hukommelsen fra min barndom. Jeg har fortrængt flere ubehageligheder, som jeg nu, sammen med min familie, vil til at bearbejde. Jeg har været i Sri Lanka et par gange og besøgt mine tamilske slægtninge.


- Jeg glemmer aldrig det traumatiske øjeblik, den aften i 1996, da min far stak min mor ned lige for øjnene af mig. Jeg var 10 år. Mor overlevede, far blev anholdt og tilbragte nogle år i fængsel. Min søster og jeg kom i pleje hos en familie i Tistrup, fortæller Jeyan, som mange måske kan genkende fra de år, hvor han arbejdede hos Idémøbler i Varde.

Der var særligt ét sted, hvor farve, nationalitet og religion var total ligegyldig. Det var på fodboldbanen i GGIF (red. Grindsted Gymnastik og Idrætsforbund). Her fandt Jeyan et par timer om ugen det fællesskab, den frihed og accept, han higede så meget efter. Han var lynhurtig, dygtig og scorede mange mål. Det gav ham en vis form for anerkendelse fra flere sider. Privatfoto

Fysisk og psykisk vold

Hans fulde fornavn er Jeyavathanan. Han blev født i den tamilske kystby Point Pedro på Sri Lanka. På grund af politiske uroligheder, der eskalerede sig til en regulær borgerkrig, flygtede familien i 1986 til Danmark. Jeyan Jey, som han kalder sig i dag, kom sammen med mange andre tamilske flygtninge til et asylcenter i Ansager. Han var 31 dage gammel. Jeyans storebror, der dengang var tre år, måtte familien efterlade hos bedsteforældre i Sri Lanka, for familien kunne kun få ét barn med til Danmark, så det blev Jeyan.

- Min far havde en vis rolle i det tamilske samfund. Han var derfor både streng og autoritetstro. Han krævede streng disciplin og social kontrol. Hvis jeg ikke gjorde, som han ønskede, blev jeg udsat for fysisk og psykisk vold. Og af en eller anden grund, så var jeg den første tamil i min omgangskreds, der gjorde oprør. Jeg ville gerne integrere mig i Danmark. Ønskede inderligt at blive accepteret af de andre og blive en del af et fællesskab. Det var svært, for jeg var mørk. Og hvis jeg blev for "dansk", vanærede jeg det tamilske samfundskodeks og dermed min familie, forklarer Jeyan, der i dag selv er far til tre børn - Aimia (8), Estelle (4) og Memphis på tre måneder, som han har sammen med sin forlovede, Tina.


Et par år efter knivstikkeriet flyttede mine forældre sammen igen. For at forstå, hvordan det kan lade sig gøre, skal man have indsigt i den tamilske kultur og baggrund.

Jeyan Jey


Annonce

Fantastisk plejefamilie

Der var dog ét sted, hvor farve, nationalitet og religion var totalt ligegyldig. Det var på fodboldbanen i GGIF (red. Grindsted Gymnastik og Idrætsforbund). Her fandt Jeyan et par timer om ugen det fællesskab, den frihed og accept, han higede så meget efter. Han var lynhurtig, dygtig og scorede mange mål. Det gav ham en vis form for anerkendelse fra flere sider.

- Efter noget tid i asylcentret i Ansager flyttede vi til Grindsted. Det er her, jeg er vokset op. Lige indtil den dag min far nær havde slået min mor ihjel, for så flyttede min lillesøster, der er født i Danmark, og jeg ind hos Pau og Per i Tistrup. Pau var min dansklærer. Hun og Per står som helgener for mig i dag. Jeg er dybt rørt over og fuld af respekt for disse to fantastiske mennesker, der med stort overskud tog sig af mig og min søster. Vi blev en del af deres familie. Uden dem og deres opbakning ville jeg ikke ane, hvor jeg havde været i dag, tilføjer Jeyan.

Annonce

Fra joints til kys

At skulle kæmpe for et tilhørsforhold og som Jeyan ikke høre til nogen steder, æder på alle planer. Da han efter folkeskolen skulle vælge uddannelsesretning, stod livet i stampe. Han droppede alt og lavede ikke en pind. Blev smidt ud af 10. klasse, røg joints sammen med en flok andre unge, sov om dagen og spillede på computer om natten. Men så mødte han Tina, og kærligheden ændrede alt.


Jeg er stolt af den måde, jeg har udviklet mig på. Jeg er fri. Jeg har brudt med min sociale arv, og betragter mig selv som dansker med tamilske rødder.

Jeyan Jey


- Jeg havde lagt mærke til hende, dengang hun arbejdede hos bageren i Grindsted, siger Jeyan og smiler. Tina har altid været den største klippe i hans liv. Hun har altid været der for ham. Trukket ham op, når han har været nede, for også voksenlivet har budt på diskriminerende udfordringer.

- Jeg har aldrig fået de voldsomme begivenheder bearbejdet professionelt, så Tina har måttet lægge øre til meget. Uden hendes store kærlighed, havde jeg ikke kunnet nå dertil, hvor jeg er i dag, understreger Jeyan.

Annonce

To selvstændige

I en årrække boede parret i København. Tina uddannede sig til frisør, og Jeyan kom ind til Idémøbler. Da parret ventede Aimia, besluttede de at rejse tilbage til Vestjylland. Tina er indehaver af frisørsalon Monroe i Torvegade i Varde, og Jeyan er netop også blevet selvstændig. Efter tre års konceptudvikling og stille deltidsopstart af en forretningsidé på sidelinjen med kone, børn, hus og fuldtidsarbejde tager han nu springet og satser 100 procent på sine City Caps – kasketter.

Alle kasketter er forsynet med et dannebrogsflag. Nationalt fællesskab. Flaget er et vigtigt symbol for mig, som jeg er meget stolt af. Dannebrog er for alle, der ønsker at bidrage positivt til samfundet. Og jeg er dansker med tamilske rødder, siger Jeyan Jey.

- Jeg har altid haft en drøm om at blive selvstændig. Om at skabe et produkt, der er med til at fremme et fordomsfrit samfund for især børn og unge, så de ikke skal igennem de frustrationer, jeg har været. Et produkt der bidrager positivt til en lokal, national og global opfattelse, der inkluderer, støtter og skaber sammenhold på tværs af diverse samfundslag, trosretninger og politiske overbevisninger. Jeg ved, det er store ord, men endelig føler jeg mig fri til at være mig selv, siger han og tilføjer:

- Som ung befandt jeg mig i et svært dilemma. Jeg måtte ikke blive for dansk for min far, og det var svært, når jeg nu så gerne ville integrere mig. Jeg fik senere enorm stor støtte fra min plejefamilie. Gennem dem fandt jeg værdierne i det inkluderende fællesskab, fortæller 34-årige Jeyan Jey. Foto: Malene Wonsbek

- Min historie. Min ånd er vævet ind i hver eneste kasket, for den er designet til at forene. Det er mode med et budskab i øjenhøjde. Derfor spreder vi budskabet med vores kasketter. Af dig, af os – I fællesskab.

Jeyan har fået lavet kasketter med mange af kommunernes byvåben – det er vigtigt at føle lokalt ansvar. Jeg er stolt af at bo i Varde, det er mit lokale geografiske ståsted her i verden, og det vil jeg gerne signalere med en kasket, siger han med et stort smil. Foto: Malene Wonsbek
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Maren sagde sit faste lærerjob op for at blive kunstner på fuld tid: - Jeg kniber mig selv i armen – er det virkelig sandt?

Ugeavisen Varde

Ro på

Annonce