Annonce
Viborg Nyt

Den Gyldne Okse rejser sig igen med unge forpagtere i front og Højslev Kro i ryggen

Den Gyldne Okse åbner snart igen med et ungt kokke-makkerpar i spidsen. Arkivfoto: Johnny Pedersen
Snart kan man igen nyde stemningen og maden på restauranten Den Gyldne Okse, når de to unge kokke Rune Møller Andreasen og Niklas Plougmann genåbner et af Viborgs mest velrenommerede spisesteder.

Viborg: I 27 år blev der serveret massevis af røde bøffer og gode vin i St. Sct. Peder Stræde 11 i Viborgs midtby.

Men i august sidste år måtte en institution i Viborgs restaurationsbranche kaste forklædet i ringe og lukke. Corona-nedlukningen var for hård en omgang for forpagter gennem 13 år, Merete Tang. Hun havde kæmpet med økonomien i nogle år, så nedlukningen ramte ekstra hårdt.

Siden da har bygningen stået ubenyttet hen.

Annonce

Men til sommer kommer der igen liv i de historiske bygninger, der tidligere har huset en smedje.

Det er de to unge kokke, Rune Møller Andreasen og Niklas Plougmann, som vil stå for den daglige drift af stedet, der fortsat vil bære det samme navn.

Begge kokke er i 20’erne, men har trods deres unge aldre en god del erfaring - både på egne skuldre og i ryggen. Rune Møller Andreasen kommer fra en stilling som kok fra Fur Bryghus, og Niklas Plougmann er kok hos Højslev Kro og har tillige været en del af kokkelandsholdet de senere år.

Niklas Plougmann har ud over arbejdet på Højslev Kro været en del af kokkelandsholdet de senere år. Privatfoto

Og Højslev Kro spiller netop en stor rolle i det nye forpagterskab af Den Gyldne Okse. For ud over de to unge kokke udgør indehaver af kroen i Højslev, Claus Engmann, og kroens køkkenchef, Henrik Kaastrup, det firkløver, som er gået sammen om at forpagte selskabet.

- Men det er Rune og Niklas, som skal drive stedet og tage forpagterrollen. Jeg har selv rigeligt at se til her på Højslev Kro, lyder det fra Claus Engmann, der også har en fortid på Niels Bugges Kro i 80’erne og 90’erne.

Rune Møller Andreassen kommer fra en stilling som kok hos Fur Bryghus. Privatfoto

I stedet for en daglig rolle bliver Claus Engmanns rolle at støtte op om de to unge kokke.

- Jeg har selvfølgelig en del erfaring fra mit virke i restaurationsbranchen, ligesom vores køkkenchef Henrik kan hjælpe med til at komme godt i gang. Men det er to dygtige og ambitiøse unge mennesker, som har en enorm god energi omkring sig, så de kommer til at løfte opgaven selv, siger Claus Engmann og fortsætter sit skudsmål:

- Jeg kender jo Niklas bedst, da han er ansat og udlært hos mig. Han er en rigtig dygtig kok, der også var tilknyttet kokkelandsholdet, allerede inden han blev udlært. Rune kender jeg som en ekstremt dygtig og arbejdsom kok, der har sin store andel i, at Fur Bryghus er blevet en fin forretning.

Åbner til sommer

Lige nu skal en masse praktiske foranstaltninger på plads, før Den Gyldne Okse igen kan invitere gæster indenfor.

Blandt andet skal spiritusbevillingen på plads, og derfor tør Claus Engmann ikke komme med en specifik åbningsdato.

- Vi sigter efter den 1. juni, men vi kan ikke garantere noget. Men det er det, vi stiler efter, siger han.

Og hvad kan man så forvente sig af den genåbnede Den Gyldne Okse?

- Menukortet kommer til at indeholde meget af det, folk i forvejen kender fra Den Gyldne Okse. Men vi kommer også til at byde på nye ting. Lidt mere fisk og skaldyr blandt andet. Så Rune og Niklas vil sætte deres eget præg, fortæller Claus Engmann.

Nyheden om, at Den Gyldne Okse åbner igen, kommer umiddelbart efter genåbningen af restauranterne i Danmark - og corona-nedlukningen har da også haft indflydelse på timingen.

- Vi har haft kig på muligheden i en del tid. Den Gyldne Okse kan blive en fin forretning og har et godt navn i byen med en god beliggenhed. Men vi har ventet med at rykke på det, indtil situationen blev mere sikker omkring nedlukningen. Og det er den nu, slutter Claus Engmann.


Menukortet kommer til at indeholde meget af det, folk kender fra Den Gyldne Okse. Men vi kommer også til at byde på nye ting. Lidt mere fisk og skaldyr blandt andet.

Claus Engmann, ny medforpagter af Den Gyldne Okse


Annonce
Annonce
Viborg Nyt

De magiske væsner er flyttet ind på Hjultorvet - og man må gerne lege mellem dem

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Fire lokale projekter får støtte fra LAG Skive-Viborg

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

To klinikker er flyttet under samme tag i Viborg

Viborg Nyt

Klumme: Hvem møder dine børn på nettet?

Viborg Nyt

Vinger over Viborg 2021

Viborg Nyt

Fra centret og ud i hele kommunen: Sommerpas til børn har fået vokseværk

Viborg Nyt

Viborg Museum åbner dørene i den gamle landsretsbygning: Hør planer og status for det ny museum

Viborg Nyt

6200 cyklister triller ind i Viborg: DGI Hærvejsløbet melder om deltagerrekord

Viborg Nyt

Klumme: Tålmodighed og struktur

Viborg Nyt

Salt, sprød eller sød tand? Vi guider dig gennem Snapstings madboder

Viborg Nyt

Sur smiley: Pizzeria snød på vægten, og rengøringen haltede

Viborg Nyt

EM-succes giver logistiske problemer: Storskærm bliver formentlig flyttet

Viborg Nyt

Klumme: To slags pas giver børn og unge adgang til masser af oplevelser

Viborg Nyt

Trods mindre tilskud end ønsket: Viborg skal være julebyen

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup

Lokale pengeinstitutter med i fusion - bliver til Sparekassen Danmark

Viborg Nyt

Hundredvis 'vendte tilbage til livet' til 80’er-nostalgi på Nytorv

Viborg Nyt

Legater til tvillinger fra Viborg Katedralskole

Viborg Nyt

3300 har hørt far Anton råbe: "E….mil"

Viborg Nyt

Klumme: Hyldest til kvindelige former

Viborg Nyt

Borgermøde om detailhandel aflyst

Viborg Nyt

Klumme: Bør livsstilsmedicin være en større del af vores sundhedsvæsen?

Viborg Nyt

Træt af bøffer? Læg disse fisk på grillen

Viborg Nyt

Afghanske vikinger afløser italiener på Gl. Skivevej

Annonce