Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Kulturnat og kulturdebat

Fredag den 15. oktober er der kulturnat i Viborg, hvilket jeg også skrev om i sidste uge - men jeg vil så gerne se dig til små og nye kulturelle oplevelser i Viborg.

Kulturnatten åbner klokken 16.00 på Viborg Bibliotek. Det sker med en officiel åbning og en efterfølgende koncert, som er målrettet børnefamilier. Det er orkestret Lummer Stue, som spiller en sjov koncert. Herefter går Kulturnatten i gang med små events over hele byen. I år har Kulturnatten fået nye events med, og jeg vil anbefale, at man besøger Odd Fellow Logerne nede på Mathias Port. Disse loger har altid være omgærdet af en vis mystik, så jeg glæder mig personligt til at se, hvad der sker bag murene.

Kulturnatten har også dans og yoga på programmet. Dansen kan man opleve og deltage i nede på Hjultorvet, og yoga er placeret i en tom tøjbutik, som denne aften omdannes til et sanseligt rum med yoga i stearinlysets skær. Du kan også lave broderi nede ved Naturambassaden og komme til en sy-workshop i Paulunet; en skjult oase i Mogensgade.

Annonce

Kulturnatten er i år også for de unge. Her vil folkene bag Foreningen Paraplyen og EKKO lave en koncert på Student House 111, og senere kan man gå en tur på Ølluminati, hvor der er koncert med bandet Perlefar. Her vil vinstuen vil stå for salg af vin og give glade smil. Kulturnatten slutter klokken 21.30 på Nytorv med en operakoncert fra en af altanerne. Så tag en klapstol eller book et bord ved en af Nytorvs cafeer og kom på første parket.

Efter Kulturnatten kan du senere på måneden deltage i en kulturdebat. Spillestedet Paletten har sammen med en række andre kulturinstitutioner (Mønsted Kalkgruber, Viborg Teaterforening, Bruunshaab Gl. Papfabrik, Galleri NB, Kunstforum Viborg, Viborg Kunstforening og Skovgaard Museet) inviteret byrådspolitikerne til at deltage i et kulturpolitisk borgermøde mandag den 1. november klokken 19.00 i den gamle byrådssal på Stænderpladsen 2. Her får de mulighed for at præsentere deres visioner for kultur- og fritidsområdet i Viborg Kommune. Chefredaktør for Viborg Stifts Folkeblad, Lars Norup, vil være moderator for samtalen.

Her kan du som borger vise politikerne, at der er interesse for kulturen blandt deres vælgere. Derfor håber arrangørerne, at mange har lyst til at deltage i mødet og stille politikerne nogle spørgsmål til fremtidens kulturpolitik i Viborg.

Man kan tilmelde sig hos Anne-Mette Villumsen på Skovgaard Museet på e-mail amv@skovgaardmuseet.dk senest den 26. oktober.

Glædelig Kulturnat og god kulturdebat!

Noget helt andet: Nu vi går mod efterårsferietid, er der også mange andre oplevelser i Viborg, dels på biblioteket, men også via Vi er Viborg som har lavet et feriepas. Så kom ud i skoven og opleve byen med familien.

Kig ind på hjemmesiden www.vierviborg.dk eller de to app's Pindle og GOvisit og se, hvad der ellers sker for dig og din familie.

Hvis du har et spørgsmål om kultur i Viborg kommune, eller gerne vil have dit arrangement omtalt - så skriv til e-mail: anders@kulturselskabet.nu.

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Kartoffelferie…

Annonce
Annonce
Viborg Nyt

Klumme: Øg din Q10-aktivitet i kroppen helt naturligt

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

International trio gæster Viborg

Viborg Nyt

Lokal glæde over nye rejsevejledninger: - Der er et opsparet behov for at rejse ud og opleve

Viborg Nyt

Masser af muligheder for at få testet hørelsen gratis

Viborg Nyt

Lokalkendt slagtermester siger stop efter 30 år: - Timingen var rigtig, så det var med at slå til

Viborg Nyt

Klumme: Derfor er søvn vigtigt for dit sexliv - og meget andet

Viborg Nyt

Få det fulde overblik over uge 42 på Viborg-egnen: Det må du ikke gå glip af i din efterårsferie

Viborg Nyt

Klumme: Kulturnat og kulturdebat

Viborg Nyt

Ny høreklinik er åbnet i Viborg: Tilbyder både at lukke lyden ind og holde den ude

Viborg Nyt

Opfordring til foreninger: Vi har 100.000 kroner - kom og søg

Viborg Nyt

Gågadebutikken er 50 år og ejeren 75: - Jeg har ingen ønsker om en pensionist-tilværelse

Viborg Nyt

Sct. Mathias Centret bliver en butik fattigere

Viborg Nyt

Et helt unikt "ja tak-tilbud" til to unge hærværksmænd: Meld jer selv, så får I et stjerneskud og slipper for en politianmeldelse

Viborg Nyt

Trekløver i Overlund: - Vi klæder hinanden godt, men skal have flere ind og smage

Viborg Nyt

Efter 20 år i familien sælges kendt Viborg-restaurant - den nye ejer kommer fra konfliktfyldt afslutning i Bjerringbro

Viborg Nyt

Klumme: Hvad kvinden ville ønske, at manden vidste om hendes seksualitet

Viborg Nyt

Fik sin egen frisørsalon ved lidt af et tilfælde: Fyrrummet blev pludselig frit

Viborg Nyt

Klumme: Unge og fysisk aktivitet - er styrketræning for børn?

Viborg Nyt

Corona medførte uventet vækst: Nu vil butik ride videre på bølgerne

Viborg Nyt

Klumme: Kulturnatten i Viborg - når mørket falder på, lyser kulturen op

Viborg Nyt

Klumme: Flere hunde kan ikke være alene hjemme (del 1)

Viborg Nyt

Ole gav 170.000 kroner for en hjelm, et ur og en Knus Kræft-donation: - Det vigtigste var at give til børnene

Annonce