Annonce
Viborg Nyt

Late night med nyheder: Banko i Vestergade og boder på Nytorv

Vi er Viborg holder på fredag "Late night" for anden gang. Foto: Vi er Viborg
Den anden udgave af "Late night" holdes på fredag, og det er med to nye elementer. Der er gratis bankoplader i Vestergade, mens succesen med boder på Nytorv bredes ud til også at indfinde sig fredag aften.

Viborg: I slutningen af april arrangerede Vi er Viborg den første open by night, siden corona ramte Danmark i marts 2020 - nu under navnet "Late night".

Setuppet var lidt anderledes, da man ikke som tidligere kan samles mange mennesker omkring et event, og derfor lagde arrangementet op til hygge i mindre grupper frem for forsamlinger. Og det var en succes, lyder det fra Vi er Viborgs Anne Hermann.

- Late night handler om at bruge midtbyen til mere end bare at handle gode tilbud. Det handler om at møde nogen, man kender, få oplevelser, mærke stemningen og sammenspillet mellem butikker, centret og spisesteder, og det lykkedes så fint sidste gang, fortæller Anne Hermann.

Annonce

Opskriften bliver derfor nogenlunde den samme som sidste gang.

- Der kommer til at ske små happenings som eksempelvis tre musikere rundt i gågaden, selfie-billeder foran blomsterkuglerne ved Sportigan og Handelsbanken og en giga sæbeboblemaskine ved springvandet foran Danske Bank. Det er ikke nødvendigvis noget, som vi kan lokke folk til langvejsfra. Men det bliver hyggeligt for familie og venner, siger Anne Hermann, der også kan fortælle om to nyheder:

- I Vestergade begynder vi et event, som varer ugen ud. Man kan få en gratis bankoplade til tirsdag den 8. juni, hvor vi på Facebook holder banko, og man kan vinde præmier og gevinster fra Vestergades butikker.

Guldsmed Norup står for første gang nogensinde for en bod på Nytorv fredag aften. Foto: Vi er Viborg

- Vi har også haft stor succes med Nytorv-boder, og derfor holder vi en ekstra omgang til Late night. Vi vil lægge vægt på at få flere butikker med – eksempelvis Guldsmed Norup, der ikke har prøvet det før, og Bebelux kommer også ind til gågaden for at have en stand. Det er et godt tiltag med boderne, da det netop er corona-venligt, slutter Anne Hermann.


Vi har også haft stor succes med Nytorv-boder, og derfor holder vi en ekstra omgang til Late night.

Anne Hermann, Vi er Viborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg Nyt

Borgermøde om detailhandel aflyst

Viborg Nyt

Forårskoncert i Houlkær Kirke

Annonce