Status Quo sparker festen i gang
vIBORG: Lørdag 24. november giver det britiske boogierock-band koncert i Tinghallen i Viborg ? den eneste koncert i Jylland i denne omgang. Det britiske rockband Status Quo er næsten fem årtier inde i karrieren. Men bandets fem medlemmer er på ingen måde tynget af alderen, så der vil ikke blive skruet ned for hverken tempoet eller volumenknappen til koncerten i Viborg. Det bliver en fest, lover arrangørerne. Status Quo?s historie skriver sig tilbage til 1962, da Francis Rossi grundlagde bandet The Spectres, som efter flere navneskift i 1967 blev til Status Quo og straks fik sit gennembrud med storhittet »Pictures of Matchstickmen«. Rossi og Parfitt, der begge synger og spiller guitar, er fortsat bandets frontfigurer, og kommer med Mark Tetley, trommer, Andy Brown, tangenter, og John »Rhino« Edwards, bas, der i gennemsnit har spillet 23 år i bandet. »Rockin? All Over the World«, »Whatever You Want«, »All Stand Up« og »Roll Over Lay Down« er gode eksempler på Status Quo?s solide, medrivende boogie-rock, der ikke appellerer til intellektuelle analyser, men som til gengæld sparker røv.
Mest læste
-
Der er en 'ny' Chris i byen - sådan vil han forsøge at smelte to banker sammen
-
Få overblikket: Her er alle vinderne af Byens Bedste 2026
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer