En stor del af luftfragten kører afsted på lastbiler: Når godset flyver, er det til gengæld hurtigt afsted
Gods på rejse adskiller sig ikke så meget fra rejsende mennesker. Kasser med fisk, motordele og tøj har også deres helt eget nummer, der svarer til et "boarding pass". Godset bliver også sikkerhedstjekket som mennesker, og flere forskellige metoder sikrer, at forskelligt gods hurtigt kan komme sikkert igennem. Billund Cargo Center kan modtage gods helt ned til 90 minutter inden afgang.
Rejsende cargo skal igennem lige så meget som helt almindelige mennesker, når det skal ud til slutdestinationen. Med luftfragt køber man tid, og I Billund Lufthavn har man specialiseret sig i hurtig ekspedering uden at gå på kompromis med sikkerheden. Foto: André Thorup