Kronprinsessen kigger forbi - giver en hjælpende hånd til børn på krisecentre
På mandag bliver der pakket flere tusinde rygsække til børn på landets krisecentre. Det er Ole Kirks Fond, Mary Fonden og LOKK, som uddeler rygsækkene, og Kronprinsesse Mary kommer til Billund for at deltage i arbejdet med pakningen.
Det er langt fra første gang, at Kronprinsesse Mary kommer til Billund for at hjælpe med at pakke rygsække til børnene på landets krisecentre. Her er hun i selskab med Kjeld Kirk Kristiansen samt tidligere Lego-ansatte, der står for pakningen. Arkivfoto: John Randeris.