Soyaen var fyldt med døde fluer: Restaurant får bøde og sur smiley
Det var ikke noget lækkert syn, der mødte kontrollanterne fra Fødevarestyrelsen, da de for nylig var på kontrolbesøg hos en lokal restaurant. I soyaen, som stod fremme på alle borde, lå døde fluer. Ejer ærgrer sig over fundet og slår fast, at der er rettet op på problemerne.
Restaurant Big World på Nørre Torv i Grindsted har fået en bøde på 5000 kroner og en kontrolrapport med en sur smiley. Det er sket, efter Fødevarestyrelsens kontrollanter fandt døde fluer i maden. Arkivfoto: Jan Kronvold