Nu er byggeriet skudt i gang: Om få år er det Danmarks største fængsel
En meget stor og bar mark i Sdr. Omme vil i de kommende par år være en byggeplads. Når byggeriet er overstået, vil landsbyen huse Danmarks største fængsel med plads til flere end 400 indsatte.
Borgmester Stephanie Storbank (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) tog mandag første spadestik til den store udvidelse af Sdr. Omme Fængsel. Med udvidelsen bliver fængslet Danmarks største. Foto: Alex Hermann.