Ny vej får lys for 700.000 kroner – for ellers ville bilerne køre for hurtigt, siger politiet
Hvis der kommer belysning langs forlængelsen af Møllevej, vil bilisterne ikke køre så hurtigt. Det mener i hvert fald Sydøstjyllands Politi. Derfor bruger Billund Kommune nu 700.000 kroner på belysning langs vejen.
I løbet af den kommende tid vil Møllevej blive forlænget, så det bliver muligt at køre ud af byen mod syd til Grenevej. Den nye vej får belysning, så hastighedsgrænsen kan holdes nede på 50 kilometer i timen. Foto: Alex Hermann.