Annonce
Elbobladet

Malene led af angst og depression: I dag hjælper hun frivilligt andre i samme situation

Som 18-årig og igennem starten af sine 20'ere måtte 30-årige Malene Paloposki igennem en større personlige rejse, da hun led af stress og angst. Oplevelserne er i dag medvirkende til, at hun er frivillig og lægger flere timers ulønnet arbejde i Sinds lokalafdeling i Fredericia. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Det kan ikke ses med det blotte øje. Til gengæld kan det føles i krop og sjæl. For godt et årti siden fyldte angst og depression i Malene Paloposkis hverdag. I dag hjælper hun som frivillig andre, der kæmper med psykisk sårbarhed.

Fredericia: - Min hverdag var præget af angst og isolation. Jeg følte mig ensom, selvom jeg havde mennesker tæt på mig. Angsten fyldte så meget, at jeg ikke kunne lave det, jeg havde lyst til. Da det var allerværst, sov jeg det meste af dagen, fordi jeg ikke kunne overskue at være vågen.

Selvom det stadig gør indtryk, når Malene Paloposki taler om årene med angst og depression, er hun afklaret over, at det er en del af hendes historie.

I dag arbejder den 30-årige fredericianer som lokalkoordinator i Peer-Partnerskabets forskningsprojekt, der hjælper personer med psykisk sårbarhed til at stå stærkere i hverdagen igennem gruppeforløb. Samtidig er hun frivillig projektleder i Sind Fredericia og står for at arrangere forskellige aktiviteter og oplevelser for psykisk sårbare.

Annonce

At Malene er kommet hertil, er lidt af en præstation, for vejen har budt på en række bump undervejs.

Akkurat igennem gymnasiet

Efter et succesfyldt år på efterskole, hvor vennerne hele tiden var i nærheden, fik Malene en anderledes begyndelse på gymnasielivet. Fra at søge fællesskaber og fester følte hun aldrig, at hun fik etableret sig ordentligt i sin tid på Fredericia Gymnasium.

- Jeg savnede veninderne og fællesskabet, men det var svært at række ud, når jeg havde så få ressourcer at gøre med i den periode, forklarer Malene.

Hun har taget plads i kulturcaféen i Danmarksgade 32, hvor Sind lokalt holder til. Her opsummerer hun den svære periode i hendes liv.

Selvom Malene Paloposki oplevede støtte fra sin familie, oplevede hun stadig, at det var at forklare dem, hvorfor hun ikke bare kunne komme ud af døren. En gåtur kunne tage alle hendes kræfter, så det, hun allermest havde behov for, var hjælp af fagfolk. Det mødte hun gennem kommunens socialpsykiatri. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Det begyndte med stress, der førte til angst og depression som 18-årig. Trods store mentale problemer fik Malene med det yderste kæmpet sig gennem de tre års uddannelse. Når hun ser tilbage på tiden, ligger særligt én person grund til dette.

- Jeg var heldig med at gå i klasse med min kæreste, Christoffer. Han slæbte bøger frem og tilbage, så jeg ikke behøvede at have dem i tasken. Cykelturen på to kilometer føltes meget uoverskuelig, så han trak mig nærmest af sted hver morgen, konstaterer Malene, der undervejs i gymnasietiden flyttede sammen med Christoffer.

I 3.g blev de kåret årets kærestepar i gymnasiet, og 14 år efter at kærligheden spirede, hænger den stadig ved.

Den ændrede til gengæld ikke på, at der stadig var et psykisk efterslæb, som Malene stadig gik med efter gymnasietiden.

Annonce

Skulle gennemtænke alt

Som så mange andre unge holdt Malene et sabbatår efter gymnasiet, inden hun i 2011 begyndte på læreruddannelsen i Jelling. Hvad der skulle være en ny start, stoppede meget brat, da hun droppede ud af studiet efter fire måneder.

Herefter begyndte en længere proces med at bearbejde sine psykiske problemer.

- Det har gjort en stor forskel for mig, at jeg blev en del af Stoppestedet og socialpsykiatrien her i byen. Det at møde ligesindede, som godt kan forstå, hvad det vil sige at have en dårlig dag, gør en kæmpe forskel, forklarer Malene.

Dagene var dog ikke uden problemer. Som skrevet i indledningen kunne de gå med at sove frem for at udrette ting.

- Meget foregik i hovedet på mig. Jeg analyserede og prøvede at gennemtænke alt muligt, som jeg ikke havde kontrol over. Sådan noget som at tage opvasken kunne jeg tænke igennem hundrede gange, indtil jeg blev træt af det og ikke fik det gjort, eksemplificerer Malene.

Meget foregik i hovedet på mig. Jeg analyserede og prøvede at gennemtænke alt muligt, som jeg ikke havde kontrol over. Sådan noget som at tage opvasken kunne jeg tænke igennem hundrede gange, indtil jeg blev træt af det og ikke fik det gjort.

Malene Paloposki

- Jeg synes, det var en svær tid, fordi jeg var hjemme det meste af tiden, mens Christoffer gik i skole og arbejdede. Det var svært at forklare, hvorfor jeg ikke kunne tage opvasken, handle og lave mad, til når han kom hjem. Under normale omstændigheder var det jo noget, man ville gøre, men jeg kunne det ikke, for jeg skulle bruge min energi på at få det bedre, uddyber hun.

Annonce

Ny uddannelse blev vendepunkt

Vendepunktet kom i 2014, da Malene begyndte på ergoterapeut-uddannelsen i Odense. Godt nok var det ikke uden besvær, at hun kom i gang, men støtten fra blandt andre uddannelsesvejlederen var medvirkende til, at hun i 2017 kunne kalde sig færdiguddannet.

- Drivkraften for mig har været at bruge de erfaringer, jeg havde med mig, til noget relevant, efter jeg fik det bedre. For mig giver det mening at have været igennem det, jeg har oplevet. Jeg har hele tiden vidst, at det skulle blive bedre igen, men det har været et langt og sejt træk, siger hun.

Det lyder som en lang proces undervejs. Nåede du på et tidspunkt til et sted, hvor alting skulle vende tilbage til, hvad det har været?

- Jeg nåede til en erkendelse af, at jeg havde søgt efter at blive den "gamle" Malene igen. På et tidspunkt oplevede jeg, at jeg ikke kunne det. Der var sket ting, der havde forandret mig, og så måtte jeg finde ud af, hvem jeg var, og hvad der var vigtigt i mit liv, siger Malene filosofisk.

Annonce

Hvad kan jeg bidrage med?

Og så er vi ved det, der er anledning til snakken - det frivillige arbejde.

Efter at have fokuseret på studiet havde Malene ikke koncentreret sig om at få studierelevante jobs på cv'et i sin uddannelsestid.

Godt nok fik hun et vikariat på et bosted, men relativt hurtigt kunne hun mærke, at det ikke var noget for hende, så i 2019 blev hun igen ledig og skulle forsøge at få en fod ind, de steder hun kunne se en fremtid hos.

- Jeg havde en følelse af, at jeg kom med en hat i hånden og spurgte, om jeg eksempelvis kunne komme i praktikforløb. Det, jeg i virkeligheden havde brug for, var at gøre en forskel for andre, siger Malene.

Malene Paloposki (midten) har tidligere været frivillig i foreningen Social Sundhed. På billedet her fra oktober 2019 ses hun sammen med Denice Langelund (til venstre) og Pia Gaasvig, hvor de satte fokus på at være frivillig. Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Hun troppede derfor op i Frivilligcenter Fredericia for at høre, om hun kunne byde ind med sin tid, mod at hun til gengæld beskæftigede sig med noget, hun brændte for.

- Jeg mødte nogle supervenlige folk, som så et stort potentiale i mig, så jeg kom hurtigt ind i bestyrelsesarbejde hos frivillige organisationer og i en aktivitetscafé. Pludselig følte jeg, at jeg kunne være noget for andre. Det var vildt fedt, for det var ikke en følelse, jeg havde haft før.

Gennem paraplyforeningen Samklang fik hun siden kontakt til Sind. Foreningen for psykisk sårbare havde midlerne, men manglede ildsjælen til at føre visionerne ud på lokalt plan.

Så selvom Malene stadig er relativ ny i foreningen, er hun en af drivkræfterne bag foreningens biografklub, ligesom hun er med til at arrangere en sommerhustur for medlemmerne.

Annonce

En unik følelse

- I dag står jeg i en position, hvor jeg kan række en hånd ud til andre, der har brug for det. At jeg med den viden og de ressourcer kan det i dag, rører noget i mig. Flere gange i livet har jeg følt, at jeg har manglet fællesskaber. Nu er jeg selv med til at skabe dem for andre, siger Malene.

Hun håber, at hun med sin historie kan være med til at inspirere andre til at tage skridtet og blive frivillig på samme måde som hun selv tog skridtet for to år siden.

- Jeg anede ikke, hvor det ville bringe mig hen. Nu er det frivillige arbejde noget af det, jeg sætter allermest pris på i livet. Jeg kommer ofte hjem med et smil på læben, når jeg har mødtes med andre om det frivillige arbejde. Det er svært at sætte ord på, men det giver en unik følelse, når man mærker, at man gør en forskel, siger hun.

Jeg kommer ofte hjem med et smil på læben, når jeg har mødtes med andre om det frivillige arbejde. Det er svært at sætte ord på, men det giver en unik følelse, når man mærker, at man gør en forskel.

Malene Paloposki

Selvom Malenes ungdom ikke har været som mange af hendes jævnaldrende, er hun ikke ked af, hvad hun har været igennem. Tværtimod.

- På nogle områder føler jeg, at jeg er lidt bagud, i forhold til hvad andre har nået, mens jeg på andre punkter føler, at jeg har et stort forspring ved at have været prøvet ting, andre måske oplever senere i livet.

- De sidste 10 år har formet mig rigtig meget. Jeg nyder roen og nærværet i de fællesskaber, jeg har, og jeg føler mig privilegeret. I dag kan sige, at jeg er glad for den retning, mit liv har taget, siger Malene.

Annonce
Elbobladet

Små snacks eller store måltider? Sammensæt den perfekte børnemadpakke

Annonce
Elbobladet

Brug februar til at tjekke huset for vinterskader

Annonce
Elbobladet

- Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er de butikker og caféer, som stikker ud fra det almindelige, mener jurymedlem, som gerne ser mere af dette i Fredericia

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny tankstation åbner inden for et par uger: Vaskehal kommer til på sigt

Elbobladet

Særlig grund til travlhed i borgerservice: Derfor skal du bestille tid inden turen til rådhuset

Elbobladet

Årets spejderleder 2021

Elbobladet

Uenige om daglig drift: Golfklub må finde ny forpagter til restaurant før tid

Elbobladet

Præstens klumme: Har du fået huskekage for nylig?

Elbobladet

Se video: Sådan reagerede nogle af butiksindehaverne, da de blev overrasket med nominering til Byens Bedste Fredericia

Elbobladet

Dilettant i Erritsø udsættes

Elbobladet

Biblioteket efterlyser fantastiske forsider

Elbobladet

Efter mere end 60 år er Jørgen Olesen fraflyttet sin gård: Nu får ridecenter nye ejere

Elbobladet

Så er spændingen udløst: Her er de nominerede til Byens Bedste Fredericia 2021

Elbobladet

Corona-presset brugsuddeler søgte medarbejdere på Facebook og fik overvældende respons: - Jeg er virkelig taknemlig

Annonce