Christian fik amputeret sit ene ben: - Selvom det har været hårdt, holder jeg humøret højt
Selvom problemet havde stået på i længere tid, kom beskeden pludselig for Christian Andersen. For halvandet år siden fik han amputeret sit venstre ben ved låret. I dag er han gående og fyldt med gåpåmod.
14. november 2021 havde Christian Andersen sin sidste dag på arbejdsmarkedet, da han fuldførte en opgave på Kryb-i-Ly Kro i Taulov. Dagen efter blev han indlagt. I mange år har han været aktiv og har arbejdet som håndværker. Blandt andet har han lavet mange opgaver hos Tolstrup Osteri i et sådan omfang, at han kender til alverdens fløde- og skimmeloste. I dag er hverdagen en anden for den 77-årige pensionist, men livsglæden er fortsat intakt. Efter at have været gennem et længere genoptræningsforløb på Fredericia Sundhedscenter kan han bevæge sig rundt ved hjælp af sin rollator. Han gør også gerne brug af sin kørestol, når han skal hurtigere frem. Foto: Søren Gylling