Ball i Broen: I går kom en nordmand ind i Mr i Broen og købte for 3.5000 kroner blandet Ball. Og så gik han igen. Ball er ikke kommet til Norge endnu, men Ball er back i Esbjerg. Som en af de få butikker i Jylland har Mr Broen nemlig fået de ikoniske sweatshirts, t-shirts og sweatpants med det store Ball-print og de brede striber. Sebastian Andersen, butikschef i Mr Broen, er 24 og for ung til at have været rigtig fed i firserne.
- Men jeg kan huske, at min mor havde Ball. Sweatshirts. Nogle hun havde gemt, griner Sebastian.
Sebastian AndersenVi kan tømme et stativ på en dag.
I firserne solgte Ball 500.000 sweatshirts om året - kun i Skandinavien. Det var det første brand, der solgte sweats med print i Europa. I 1996 lukkede brandet ned, da ejeren døde. Og i 2020 opstod det igen med replika 1:1, et ekko fra firserne, og kunderne jubler.
- Det går helt amok. Al firsertøj og firser-inspireret tøj, vi sprøjter det ud. April var helt vanvittig, vi fik nye sortimenter hver uge, fordi vi bare solgte det. Vi kan tømme et stativ på en dag, siger Sebastian Andersen.
Èt fit - oversize
Kollektionen af Ball er unisex,så der er kun èt fit og Mr Broen sælger lige så meget til kvinder som til mænd. Og så er det oversize.
- Jeg tror, Ball rammer en tendens, der gør det sindssygt relevant. De unge synes bare, det er fedt, og for de voksne, der var unge i firserne, vækker det rigtig mange minder, siger butikschefen.
Det gør det også at skråle med på Back to Back og Dodo, Rocazino, Moonjam og Halberg & Friends på lørdag. For os der var unge og moderne i Ball i firserne.