Annonce
Ugeavisen Kolding

Pierre Ejendomme på vej med sit sjette bofællesskab for seniorer i Kolding Kommune

Der er fuld fart på Pierre Legarths byggerier af boliger til seniorer. - Det er vores flagskib, siger byggematadoren. Foto: Søren Gylling
Efterspørgslen er stor på Pierre Ejendommes bofællesskaber for seniorer. Nu er ejendomsselskabet på vej med sit sjette af slagsen - denne gang ved Anholtvænget i Drejens.

Kolding: Seniorer og ikke mindst singler, som er mere eller mindre grå i toppen og begyndt at bruge læsebriller, står i kø for at komme til at bo i bofællesskaber hos Pierre Ejendomme A/S, der nu sætter sit sjette projekt af slagsen i Kolding Kommune i søen.

Den lokale byggematador Pierre Legarth har netop købt en 17.000 kvadratmeter stor byggegrund  ved Anholtvænget i Drejens af Kolding Kommune for 8,6 millioner kroner plus moms, og her vil han opføre et seniorboligfællesskab formentlig i kombination med familieboliger.

I forvejen har han opført Holbergsparken, som særligt er målrettet seniorer, og hertil er kommet nyindretningen af Nytorv, hvor beboerne flyttede ind i sommer. Også i det sydlige Vonsild, ved Lykkegårdsvej og på Tøndervej er der boliger på vej, som Pierre Ejendomme markedsfører som "seniorboligfællesskaber".

Annonce

Det er et afgørende fællestræk for alle fem projekter - med tilsammen knap 150 seniorboliger - at efterspørgslen overstiger udbuddet.

Flagskib

- Så nu skal vi i gang med seniorbofællesskab nummer seks. Seniorbofællesskaber er blevet vores flagskib og varemærke, siger Pierre Legarth.

Han forventer, at der skal bygges i alt omkring 50 boliger i Drejens, hvoraf hovedparten skal være til seniorer, mens måske en tredjedel skal målrettes til familier.

Nu skal vi i gang med seniorbofællesskab nummer seks. Seniorbofællesskaber er blevet vores flagskib og varemærke,

Pierre Legarth, byggematador

Nu skal Kolding Kommune i første omgang lave en detaljeret lokalplan for boligbyggeriet, og først derefter begynder BlueKolding at projektere og etablere kloak- og regnvandsystemer på byggegrunden.

- Så vi er ude i efteråret 2023, før vi kan komme i gang med at bygge, siger Pierre Legarth, der forventer at stå med et indflytningsklart byggeri i 2025.



Annonce
Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Annonce
Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Trods corona-restriktion og afstand: Kønssygdom stortrives i landsdelens største byer

Ugeavisen Kolding

Trapholt præsenterer udstilling inspireret af coronapandemien

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: De brogede blade

Ugeavisen Kolding

Madbloggeren Johan har anmeldt nogle af verdens bedste restauranter: - Det er blevet værd at gå ud i Kolding

Ugeavisen Kolding

Den Lille Kok skal rives ned: Nu flytter Camilla firmaet fra Kolding til Vejle

Ugeavisen Kolding

Mystiske fodspor og vandhaner der tænder af sig selv: Ansatte på byens egnsteater er ikke i tvivl - det spøger

Ugeavisen Kolding

Sarkasme kan blive en tikkende bombe under parforholdet

Annonce