Annonce
Melfar Posten

Sparekassen hylder klimaiværksættere: Fynske piger får kvart million til udvikling af bæredygtigt hygiejnebind

Frederikke Dahl og Simone Westergaard står bag Melawii. Foto: Middelfart Sparekasse
Et bæredygtigt hygiejnebind, med mindre plastic og nul bomuld, er idéen bag Årets Klimaiværksætter 2021, fynske Mewalii. Et initiativ som Middelfart Sparekasse støtter med en kvart million.

Middelfart: Middelfart Sparekasse og de regionale erhvervshuse har for anden gang fundet "Årets klimaiværksætter". Vinderen blev fundet sidste fredag eftermiddag i forbindelse med det nationale klimafolkemøde i Middelfart.

Og vinderen anno 2021 rejste ikke langt. Blandt de seks finalister, der kom fra hele landet, var det fynske Mewalii, der løb med sejren og de 250.000 kr., som Middelfart Sparekasse giver vinderen til den videre udvikling af virksomheden.

Bag virksomheden står Frederikke Dahl og Simone Westergaard. De og virksomheden udspringer af innovationsmiljøet på SDU, og det fem m/k store dommerpanel var enige om, at Mewalii var den rette vinder.

Annonce

- I har en bæredygtig løsning på noget, der sker for cirka halvdelens af jordens befolkning en gang om måneden, sagde Theresa Blegvad, adm. direktør i Danmark for Målene og den af de fem dommere, der fik opgave at motivere valget.

En sælger

For vinderne var det overvældende at modtage checken som bevis på, at der snart går en kvart million kroner ind på kontoen.

- Vi har fået så mange positive tilkendegivelser, opbakning og gode råd - og nu står vi her. Det er svært at holde tårerne tilbage, sagde Simone Westergaard.

Hun og Frederikke Dahl kunne hurtigt fortælle, hvad præmien skal bruges til.

- Vi skal have mere fokus på salget, så vi skal have ansat en sælger, sagde Simone Westergaard.

Annonce

Produktet på vej på markedet

De to grundlæggere af virksomheden kunne præsentere en prototype af deres miljørigtige bind på Klimafolkemødet. De er dialog med en stor udenlandsk virksomhed, som skal producere hygiejenebindene. Og de miljømæssige fordele er tydelige.

Hver dag verden over er der 800 mio. kvinder, der menstruerer. Hvis de alle brugte Mewaliis bind frem for et konventionelt bind, så ville det minimere vandforbuget med 52 mia. liter - 63 liter pr. kvinde - fordi det kræver langt mindre vand at dyrke Mewaliis plantefibre frem for bomuld.

Hvis man ser på én kvindes livsforbrug af hygiejnebind, så spares miljøet for 130 kg. plastik, 1.000 kg. pesticider og 240.000 liter vand.

Annonce

Den gode idé er banal

I dommerpanelet sad også Ulrik Feldskov Juul. Han har mange års erfaring fra reklamebranchen og er selv involveret i bæredygtige startup-virksomheder.

- Den geniale idé er ofte så banal, at man tænker "Hvorfor tænkte jeg ikke selv på det", sagde han og påpegede, at han fik den tanke flere gange i løbet mødet med de seks finalister.

Men det var ikke ham eller andre i teltet på folkemødepladsen. Det var derimod folkene bag de seks finalister.

Annonce

Et stærkt finalefelt

De seks virksomheder, der dystede om den kvarte million fra Middelfart Sparekasse og titlen "Årets klimaiværksætter" var både geografisk og branchemæssigt godt fordelt. Larveproduktion, tangdyrkning på land, energieffektive og klimavenlige batterier til både, genanvendelig emballage til webhandel og en nytænkning af emballage til maling var idéerne bag de andre finalister.

Signe Wenneberg var eneste genganger fra sidste års dommerpanel, og hun var imponeret over feltet.

- Feltet var utroligt stærkt sidste år, men jeg har lyst til at sige, at det er endnu stærkere i år, sagde hun.

Mens dommerne voterede, spurgte dagens vært, TV2 Fyn-værten Thomas Mengers Karstensen, hvorfor Middelfart Sparekasse bruger 250.000 kr. på KlimaBoost.

- Når nu vi får dygtige folk til at komme hertil fra hele landet, så skal der også være noget at komme efter. Det skal gøre en reel forskel for vinderen. Samtidig vil vi også gerne sætte fokus på den rolle, som nytænkende virksomheder som finalisterne her spiller i den grønne omstilling, svarede Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse. Han fortsatte med et glimt i øjet:

- De er så dygtige, at jeg kunne have lyst til at give 250.000 kr. til dem alle - men så har dommerne jo ikke noget at lave.

Annonce

Klar om et halvt år

Endnu er Mewaliis hovedfokus at blive klar til at sætte hygiejnebindet i produktion. Det, forventer de to grundlæggere, vil tage ca. seks måneder.

- Når vi er klar til det, skal vi have ansat sælgeren, siger Frederikke Dahl.

Vedkommende begynder ikke på bar bund. Mewalii har allerede solgt ca. 10.000 bind gennem IDA og Coop Crowdfunding - på trods af, at bindet endnu ikke er i produktion.

Fakta om KlimaBoost

Middelfart Sparekasse og de regionale erhvervshuse kårer hvert år "Årets klimaiværksætter" under det nationale Klimafolkemøde i Middelfart

Vinderen får 250.000 kr. fra Middelfart Sparekasse til at videreudvikle virksomheden

Deltagerne kommer fra hele landet, da hvert erhvervshus finder et kandidatfelt, hvorfra en jury vælger én virksomhed fra hver landsdel

Et panel på fem dommere, Flemming Møldrup, Theresa Blegvad, Signe Wenneberg, Emil Skals og Ulrik Feldskov Juul, fandt vinderen på baggrund af hver deltagers 20 minutter på scenen

Årets finalefelt var Entomass, Nordjylland, Pero Solutions, Sønderjylland, Pure Algae, Midtjylland, Paint'R, hovedstaden, Undine, Sjælland, og fynske Mewalii.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Kreativt værksted holder åbent hus

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Det sidste gidsel: Danskernes flugt fra Saddam Hussein

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Traktorer er gået i blodet på Thorkild: Han har et helt særligt forhold til sin 50 år gamle Massey Ferguson

Melfar Posten

Workshop med keramiker Helene Thing: Lav din egen tallerken

Melfar Posten

Oasecafé med Lars Bom

Melfar Posten

Lokal keramiker bag statuetten igen i år: - Hvis nogen har set mig i butikken i natkjole, er den god nok

Melfar Posten

Brandvæsen rykkede ud til brand på togstation: Ukrudtsbrænder havde været på spil

Melfar Posten

Lokale fælleskaber skaber reelle forandringer

Melfar Posten

Middelfart Boldklub satser på kraftkarl fra Puerto Rico - smides ind i kampen for overlevelse

Melfar Posten

Gymnasiet har igen lavet journalistik med avisen: Torsdag blev forløbet rundet af med debatmøde

Melfar Posten

Autocampere på populær rasteplads skaber sure miner: Derfor er kritikken nyttesløs

Melfar Posten

Kom forbi og mød os: Avisen inviterer på kaf', kage og uformel reception

Melfar Posten

Foredrag: Fra forbudskultur til påbudskultur

Melfar Posten

Konditor storhitter med både chokolade og bryggeri i baglokalet: - Vi satte de første 500 øl til salg, og på en uge var alt udsolgt

Melfar Posten

Blød, fast eller grøn: Klingenberg Ost inviterer til ostefestival

Melfar Posten

12-årige Carl Christian blev danmarksmester i eget farvand

Melfar Posten

Syv navne på stemmesedlen: Radikale præsenterer listen af kandidater til kommunalvalget

Melfar Posten

Kendt butikskæde udvider med spritnyt koncept: Nu kan man købe vin med en sms

Elbobladet

Tidligere bankmand vender hjem: Vil spare de lokale for penge med uvildig, økonomisk rådgivning

Melfar Posten

- Ingen drømte om at nogen kunne finde på det: 80 dannebrogsflag var pludselig pist væk

Melfar Posten

Pludselig var Nina og manden spærret inde: Hvorfor kom der ikke noget ordentligt varsel om, hvornår Stjernevænget skulle graves op?

Melfar Posten

Betina fandt både en død sæl og et dødt marsvin inden for 100 meter: Derfor fjerner kommunen ikke altid døde dyr på stranden

Melfar Posten

Tip fra Bib sylter og konserverer på glas og flasker

Annonce