Odder: 7. juni klokken 19-21 inviterer Pakhuset Odder til et gratis oplæg af Carsten Møller, som fortæller om børns svære følelser.
Carsten Møller er traumeterapeut, medskaber af dialogværktøjet "Face:It" og gruppeleder for børnegrupper i Frivilligcenter Odder.
-Det kan være helt fantastisk at være forælder, pædagog eller lærer, når børnene er glade, trives, og udvikler sig. Men sådan er det ikke altid.
- Nogle gange er det meget anderledes, og her kan man som voksne godt blive pressede. Hvordan man som voksne forholder sig til børns reaktioner og følelser, er afgørende for udviklingen af børnenes evne til at rumme deres egne og andres følelser, lyder det i en pressemeddelelse om arrangementet.
Man skal tilmelde sig foredraget hos Frivilligcenter Odder på post@frivilligcenter-odder.dk senest 1. juni.