Christian kom tilbage til livet med højt humør
Randers: »Skal jeg også slå kolbøtter?« spørger 89-årige Christian, som havde alle odds imod sig for overhovedet at kunne stå på sine egne ben uden hjælp igen. Alderdommens skavanker og den sjældne sygdom Guillain-Barré havde berøvet ham de fleste sanser og hans førlighed, men en jernvilje og et ukueligt humør fik ham på benene igen.