Søren Ryge fortæller i Asferg
Asferg: Asferg Arrangementsforening starter nu sin 4. sæson. Det første arrangement i denne sæson afholdes sammen med Asfergladen. Det bliver et foredrag med den kendte journalist, forfatter og havemand med mere Søren Ryge Petersen. Det finder sted i Træningshuset i Asferg torsdag 2. oktober kl. 19. Han kommer og fortæller om »Skæve eksistenser«. Her vil man igen stifte bekendtskab med mange af de personligheder, vi tidligere har hørt om. Det kan være Bette Anna fra Randers eller Ostehandleren fra Skagen. Det kan være onkel Aage fra Amerika, Henning fra Haderslev og Evald med hvidkålssuppen og mange flere. Vi møder en perlerække af mennesker, der i den grad indvier os i deres liv og hverdag. De gør det gennem Søren Ryge på en måde, så vi ikke kan undgå at lade os opsluge.