Annonce
Kultur

Glædelig nyhed fra Sydhavnens ’røde slot’: Nu skal der bygges og nørdes

Christian Liljedahl og Sydhavnens børn og unge skal blandt andet undersøge, om der kan hænges luftballoner op på himlen og bruge flammerne som lyseffekt. Foto: Schack Lindemann
Annonce

Børnekulturstedet Karens Minde, også kendt som Sydhavnens ’røde slot’, har sikret sig sin helt egen huskunstner, og han er allerede et kendt ansigt blandt mange af Sydhavnens børn og unge. Navnet er Christian Liljedahl. Og i 2021 inviterer han børn og unge til at bygge, skille, skrue og nørde i kunstinstallationer, tekniske systemer og meget andet, som de deltagende børn får lov til have en indflydelse på.

Disse projekter vil finde sted i Huset 2450, hvor Sydhavnens børn og unge kan deltage i eksperimenterne. Hertil skal der blandt andet undersøges, om der kan hænges luftballoner op på himlen og bruge flammerne som lyseffekt. For Karens Minde og Christian Liljedahl er formålet nemlig at inspirere børn og unge til at tænke kunst og kultur, som noget de selv kan gøre og bruge.

Huset 2450 ligger på Rubinsteinsvej 47 ved siden af Karens Minde. Information omhandlende projektet og inspiration til kunstneriske eksperimenter derhjemme kan opnås ved at følge @huskunsterHUSET2450 på Instagram eller Børnekulturstedets Facebook-side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce