Annonce
Ugeavisen Grindsted

Grindsted midtby: Heftigt efterår venter

Kræmmermarkederne vender tilbage til bymidten efter coronapausen. Dog er det nu torvemarkeder, hvor det første foregår lørdag den 4. juli. Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Med økonomisk hjælp fra Billund Kommune er Grindsted Handelsstandsforening klar med det største efterårsprogram, som foreningen nogensinde har præsenteret.
Annonce

Grindsted: 2020 har mildest talt været et katastrofeår for de fleste handlende i Grindsted.

Nu handler det derfor om at få gjort borgerne klart, hvor vigtigt det er, at der støttes op om det lokale handelsliv.

Bestyrelsen i Grindsted Handelsstandsforening har lagt sig i selen for at gøre det så attraktivt som muligt at handle i Grindsteds butikker og benytte spisestederne. Det skal ske med et efterårsprogram, som er det største, foreningen nogensinde har præsenteret.

- Det har vi kunnet gøre, fordi vi har fået 204.000 kroner fra kommunens arrangement-pulje. Så det er et omfattende program - rent økonomisk, siger Jonas Pedersen, der er formand for Grindsted Handelsstandsforening.

Alle arrangementer i programmet er endnu ikke helt på plads, men overordnet er der styr på efteråret i Grindsted midtby, hvor Torvet i øjeblikket er ved at blive forvandlet til en slags Costa del Grindsted med sand og alt hvad der hører til en strandpromenade midt i byen.

Allerede den 4. juli går de første aktiviteter i gang. Det er kræmmermarkederne, der i coronaens navn er blevet til torvedage. Torvedagene finder sted hver lørdag i juli og de er i år blevet udvidet, så der er livemusik og Superjumper, som børn og barnlige sjæle nok skal tage godt imod.

Annonce

Bio på Torvet

Den 4. september er der Open by Night i byens  butikker, og der vil desuden være bio under åben himmel på Torvet. Det sker i samarbejde med Radio VLR.

Den 18.- 19.- og 20. september bliver der afviklet DM i beachvolley.

- Det forventer vi os meget af. Alle tre dage - fredag, lørdag og søndag vil butikkerne udvide åbningstiderne, fortæller Jonas Pedersen.

Den 30. oktober er der Open by Night og halloween i bymidten, og her vil der være et hav af aktiviteter for store og små.

Formanden for Grindsted Handelsstandsforening, Jonas Pedersen, håber meget på, at borgerne vil bakke op om det omfattende efterårsprogram, som handelsstandsforeningen har lavet med økonomisk hjælp fra kommunen. Arkivfoto: Jan Kronvold

- Vi giver den fuld gas til halloween, hvor der vil være flere sjove aktiviteter. Der bliver et spøgelseshus, Sherif Haps kommer og Grindsted Amatør Scene, GAS, vil også underholde. Man kan ride på et græskar og naturligvis skære græskarlygter, fortæller Jonas Pedersen.

Annonce

Julen i Grindsted

Julen bliver der gjort ekstra meget ud af i år i midtbyen. Den 6. december  bliver der et show for børn, som der dog stadig arbejdes på.

- Den 12. december bliver der julekoncert med Jesper Lundgaard. Der bliver sat et telt op, og der bliver siddepladser, fortæller Jonas Pedersen.

Den 19.- og 20. december lyder overskriften på "Jul i Grindsted", hvor der bliver flere aktiviteter.

Efterårsprogrammet

Grindsted Handelsstandsforening har de store linjer for efteråret klar.

Her er et lille udvalg:

Hver lørdag i juli er der torvemarkeder, superjumper og levende musik på og omkring Torvet.

4. september er der Open by Night og bio under åben himmel på Torvet i samarbejde med Radio VLR.

18.- 19.- og 20. september er der DM i beachvolley på Torvet.

29. november er der juleoptog.

6. december er der juleshow for børn.

12. december er der koncert med Jesper Lundgaard.

19. og 20. december er der jul i Grindsted med juleaktiviteter på Torvet.

- Vi vil skabe ekstra julehygge på Torvet i år. Vi får bygget fire hytter, hvor foreningen eller andre kan sælge forskellige ting, som for eksempel brændte mandler og gløgg eller andre ting. Og den sidste weekend op til jul vil vi virkelig prøve at få Grindsteds borgere til, at de skal købe julegaverne lokalt, og så håber vi på, at der også kommer kunder udefra og handler, siger Jonas Pedersen.

Med efterårets program håber handelsstandsforeningen at det vil falde i borgernes smag.

- Vi synes, at vi har lagt et så stort og bredt program, som vi håber, at borgerne vil bakke op om., siger Jonas Pedersen.


- Vi synes, at vi har lagt et så stort og bredt program, som vi håber, at borgerne vil bakke op om.

Jonas Pedersen, formand for Grindsted Handelsstandsforening
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Landmand jagtede fem sorthvide køer før sengetid

Annonce