Annonce
Ugeavisen Grindsted

Open by Night: Carsten gjorde borgere klogere på handelslivets fortid

Samlingsinspektør Carsten Sander Christensen gjorde borgerne lidt klogere på Grindsteds historie på to byvandringer fredag eftermiddag og aften. Foto: Jan Kronvold
Fredag aften var der Open by Night i Grindsted midtby. I anledning af Grindsted Handels 100 års jubilæum var der fokus på historien, og samlingsinspektør Carsten Sander Christensen gjorde folk klogere på historien.

Grindsted: Der er nok ikke andre ved Billund Kommunes Museer, der ved mere om Grindsteds historie end samlingsinspektør Carsten Sander Christensen.

Og han fik mulighed for at gøre borgerne bare en lille bitte smule klogere på Grindsteds fortid - set med handelslivets briller -  fredag aften, hvor der var Open by Night i byen.

For i anledning af Grindsted Handels 100 års jubilæum var der fokus på "de gode gamle dage" i Grindsted.

Annonce
Hestevognen fra Karensminde kørte ture rundt i midtbyen ved Open by Night. Foto: Jan Kronvold

Vel var vejret ikke ligefrem til alt for mange udendørs aktiviteter, men det var der sikkert heller ikke på samme dato for 100 år siden.

Og alligevel skulle der handles og fredag havde butikkerne åbent til klokken 21.00 - børnetøjsbutikken Børnlille endda til klokken 22.

En gammel karrusel var stillet op på Torvet til de mindste. Foto: Jan Kronvold

Grindsted Handel havde i forbindelse med jubilæet fået Carsten Sander til at lave to byvandringer - med fokus på handlen.

Den første tur startede klokken 16.30, hvor der var 12 borgere, der gik med Carsten Sander en tur rundt i byen med start fra Torvets Pølsevogn.

Gruppen satte kurs mod den gamle teknisk skole i Østergade.

Den første butik

- Deltagerne hørte lidt om starten på byens historie. Der skal vi 150 år tilbage, fortæller Carsten Sander.

De mindste var glade for en tur i den gamle karrusel. Foto: Jan Kronvold

Gruppen gik en tur ned i krydset Borgergade/Østerbrogade, hvor der på det grønne område ved siden af huset, hvor Kontakten holder til, lå en skrædder.

- Det var i Borgergade 41, og skrædderen blev den første håndværker i byen. Huset blev revet ned i 1970'erne, fortæller Carsten Sander.

På Torvet kunne man også måle, hvor stærk man var. Foto: Jan Kronvold

Den lille gruppe var også et smut forbi byens allerførste egentlige butik. Det var Guldsmeden, der kan dateres helt tilbage til 1893.

- Dengang var det en urmager, hvilket det jo stadig er, fortæller Carsten Sander.

I anledning af Grindsted Handels 100 års jubilæum blev der uddelt 100 gratis kager. Foto: Jan Kronvold

Byvandringerne rundt i Grindsted varede hver en times tid.

Annonce

Carsten er vild med historie

Selvom 56-årige Carsten Sander er noget nær ekspert i byens historie, så er han slet ikke fra Grindsted. Han er født i Charlottenlund og voksede op i Spanien og København.

En opvækst, som han i øvrigt er i gang med at skrive en bog om.

Carsten Sander udbredte gavmildt af sin store viden om Grindsteds historie. Foto: Jan Kronvold

Han er cand. mag. i fransk og engelsk og har desuden en doktorgrad i historie.

Han kom til Grindsted i begyndelsen af 1990'erne, da han blev ansat som vikar på Grindsted Gymnasium.

En kæmpe scene var stillet op på Torvet til bandet Hula Hula, der spillede "Bamses Venner" kopimusik. Foto: Jan Kronvold

- Jeg boede i Aalborg inden jeg kom til Grindsted. De første fire-fem år i Grindsted boede jeg på hotellet, hvor der boede en masse andre unge mennesker, fortæller Carsten Sander.

I Karensmindes Venners telt blev der solgt lidt af hvert og der blev også arbejdet flittigt. Foto: Jan Kronvold

Det blev kun til en kort periode på gymnasiet, da han ret hurtigt blev ansat på museet, hvor han har været siden.

I fritiden skriver han historiske artikler og har tidligere udgivet to bøger i USA.

Der var stor rift om at få et af de lækre stykker 100-års kage. Foto: Jan Kronvold

- Jeg har altid haft en interesse for historie, og jeg kan især lide nyere historie. Og så læser jeg faktisk alt, fortæller Carsten Sander.

Udover skriverier og læsning, så holder Carsten Sander også meget af at rejse.

Annonce

Karensmindes Venner var på plads

På Torvet bidrog Karensmindes Venner også til historien. Det skete i et telt, hvor der blev solgt marmelade, fine træting og ikke mindst kaffe at varme sig på. Desuden arbejdede en billedskærer og ulddamerne var i gang med spinderokkene. Det var også i vennernes telt, at der blev uddelt 100 gratis kager fra Grindsted Handel.

Karensmindes Venner solgte ret godt ved Open by Night fredag aften. Foto: Jan Kronvold

- Vi blev spurgt om vi ville være med. Temaet var nostalgi, og så tænkte vi, at det kunne være hyggeligt nok at være med. Det giver os jo noget omtale og vi får mulighed for at sælge syltetøj, træting og uldting, fortæller Elna Sørensen, der er formand for Karensmindes Venner.

Ulddamerne i gang i teltet. Foto: Jan Kronvold

Der er omkring 500 medlemmer i foreningen, og hver tirsdag møder mellem 25 og 35 frivillige op på Karensminde for at ordne praktiske ting.

Sebastian på fem år fik også en tur i den gamle karrusel. Foto: Jan Kronvold

- Vi har aldrig problemer med at få folk til at stille op. Og indenfor det seneste halve år har vi fået en håndfuld nye medlemmer, fortæller Elna Sørensen.

Jeg har altid haft en interesse for historie, og jeg kan især lide nyere historie

Carsten Sander, samlingsinspektør
Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

Gentænk vores ældrepleje

Annonce
Annonce
Ugeavisen Grindsted

GGIF-lotteriet sætter slutspurten ind

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Grindsted

Ugens Film: Masser af film i efterårsferien

Ugeavisen Grindsted

Sygehusets støtteforening har fået ny bestyrelse

Ugeavisen Grindsted

Nyt netværk bliver testet i Sønder Omme

Ugeavisen Grindsted

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Ugeavisen Grindsted

Fem personer fik klip i kørekortet efter fartkontrol ved Hejnsvig

Ugeavisen Grindsted

Donut-dag i Grindsted: De runde friturebagte kager gik som varmt brød

Ugeavisen Grindsted

Trafiksikkerhedsdag hitter hos Ældre Sagens medlemmer

Ugeavisen Grindsted

Boutique Mary støtter op om en god sag

Ugeavisen Grindsted

Anni sender masser af julegaver til børn i Rumænien: Har du en skotøjsæske og 75 kroner, så kan du skabe stor glæde

Ugeavisen Grindsted

Kronvolds Kårner: Folk uden pas diskrimineres

Ugeavisen Grindsted

Grindsted Kirke byder på gratis koncert

Ugeavisen Grindsted

Rod i Tour de pedal-huset: Ryd op eller bliv politianmeldt

Ugeavisen Grindsted

Grindsted vinder tennisturnering

Ugeavisen Grindsted

Bilforhandleren vil i byrådet: Jeppe har været interesseret i politik, siden han var 15 år

Ugeavisen Grindsted

Kartoffelferien er tilbage på Museumsgården Karensminde

Ugeavisen Grindsted

Vellykket vin- og spiritusfestival: Nathja og Morten gentager det til næste år

Ugeavisen Grindsted

90 år

Ugeavisen Grindsted

Cirkus Mascot kommer til Grindsted: Forestillingen opføres indendørs i Magion

Ugeavisen Grindsted

Den konstruktive samtale er udgangspunktet i vælgermøde

Ugeavisen Grindsted

Magion er fuld af aktiviteter i efterårsferien

Ugeavisen Grindsted

Musik i Gryden vender tilbage i 2022 - med ny mand i spidsen

Annonce