Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Det har været et hjertebarn for os: Peter Byskov har solgt Kaffehjørnet til Hedekaffe

Bjørn Toft Mathiesen, Hedekaffe, har købt hjemmesiden "Kaffehjørnet.dk" af Peter Byskov i Ringkøbing. Herfra og på den fysiske adresse sælges der kaffemaskiner og tilbehør. Foto: Johan Gadegaard
Enten skulle vi satse endnu mere på kaffehjørnet.dk eller også skulle vi give den videre til en anden med passion for god kaffe. Det har Bjørn, siger Peter Byskov.
Annonce

Ringkøbing/Ulfborg: Fremover bliver hjemmesiden kaffehjørnet.dk og salget af kaffemaskiner styret fra Hedekaffes domicil i Ulfborg Kirkeby.

Peter Byskov har solgt aktiviteterne til Hedekaffe.

- Vi fik et rigtigt godt tilbud fra Peter Byskov. Han er jo gået med i Skousen og ville derfor af med Kaffehjørnet.dk og salget af kaffemaskiner. Vi blev lynhurtigt enige om salget. Her i Vestjylland kan det gå hurtigt, når man stoler på hinanden, fortæller Bjørn Toft Mathiesen, ristemester hos Hedekaffe.

Han lægger ikke skjul på, at han har købt Kaffehjørnet til en hammergod pris.

- De kunne have fået meget mere, men det har åbenbart betydet noget, at Kaffehjørnet skulle blive på lokale hænder, siger Bjørn Toft Mathiesen.

Der er nu indrettet et hjørne i risteriet, hvor man kan se de forskellige kaffemaskiner.

- Vi skal også have opjusteret hjemmesiden, forklarer Bjørn Toft Mathiesen.

Annonce

Hjetebarnet blev stor

- Kaffehjørnet.dk startede jo som en sjov ide, John (Larsen, red.) og jeg fik en morgen. Vi gik bare i gang, og det udviklede sig fint. Faktisk så fint, at vi stod overfor et valg. Enten skulle vi dedikere en mand til det og fortsat vækste, eller også skulle vi overlade webshoppen og salget af specialkaffemaskiner til nogle andre. Vi syntes så, at vores tid var bedst brugt på udvikle vores fysiske Skousen-butik, fortæller Peter Byskov.

Han har selv købt bønner hos Hedekaffe og kendte derfor Bjørn Toft Mathiesens passion for kaffe.

- Kaffehjørnet har solgt specialkaffemaskiner, hvor malingsgrad, vandtryk og andre nørd-ting kan justeres, så vi tænkte, at Kaffehjørnet vil passe hos en passioneret kaffemand som Bjørn, forklarer Peter Byskov.

Han er også glad for, at Kaffehjørnet.dk stadig styres fra lokalområdet.

Via Skousen-butikken vil Peter Byskov stadig sælge kaffemaskiner.

- Vi blev hurtig enige om en pris, men det var da lidt underligt og vemodigt at overlade koden til Kaffehjørnet.dk til Bjørn, fortæller Peter Byskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Masser af druer

Ugeavisen Ringkøbing

I denne uge er der musik for enhver smag i Ringkøbing: Fra blues over orgelkoncert til spillemandsmusik og populær pop

Annonce