Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Forårsarrangementer på bibliotekerne

Spark dæk på en elbil. Bibliotekerne er gået sammen med Naturkraft og Elbil-foreningen om et arrangement lørdag den 29. maj.

Klumme: Lørdag den 29. maj afholder vi årets første arrangement. Det sker, når vi Sætter strøm til transporten i samarbejde med Naturkraft og Elbilforeningen FDEL.

Her kan du opleve og prøvekøre et stort udvalg af elbiler, og du kan også se og høre mere om elcykler, elløbehjul, elknallerter og elscootere. Arrangementet Sæt strøm til transporten afholdes på Naturkraft, Naturparken 10, 6950 Ringkøbing. Her vil der være gratis adgang udenfor til Folkeområdet, hvor arrangementet finder sted.

Arrangementet er noget for dig, der overvejer at skifte til elbil, eller dig der bare er interesseret i at sparke dæk på nogle eldrevne køretøjer. Her kan du få gode råd til nogle af de overvejelser, du skal gøre dig, inden du køber en elbil, og du kan stille spørgsmål til bil- og cykelforhandlerne og Elbilforeningen FDEL, som også vil være tilstede.

Annonce

Netop nu - de 10 mest populære:

Stine Pilgaard: Meter i sekundet

Jesper Bugge Kold, Mich Vraa: Pigen fra det store hvide skib

Sara Blædel: Den tavse enke

Anders Agger: Kærlighed

Jesper Stein: Rampen

Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara

Lise Ringhof: Det er de danske som flygter

Camilla Läckberg: Nådesløse kvinder

Camilla Läckberg: Vinger af sølv

Mari jungstedt: Inden skyerne kommer

Vores arrangement er en del af Naturkraft festivalen Krydsfelt, som løber over fire dage fra d. 27. til d. 30. maj 2021. Her mødes kultur og naturvidenskab. Og bæredygtighed udforskes på en ny måde. Om lørdagen er det produktion og forbrug af produkter, der er temaet for Krydsfelt, og denne dag kan du blandt andet også opleve standup komikeren Jan Gintberg, som tager os med fra København til Ringkøbing i elbil. Ved arrangementet vil der også være mulighed for, at du selv kan prøvekøre en elbil og se udvalget af andre eldrevne køretøjer ved Sæt strøm til transporten.

Ved arrangementet på Naturkraft vil der være mulighed for, at du selv kan prøvekøre en elbil og se udvalget af andre eldrevne køretøjer ved Sæt strøm til transporten. Foto: Mihajlo Maricic

Indtil nu har vi måttet aflyse samtlige planlagte aktiviteter for børn og voksne i denne sæson, men endelig tillader corona-restriktionerne, at vi kan åbne dørene for arrangementer igen. Vi glæder os til at byde besøgende velkommen tilbage med dette store arrangement under åben himmel.

Læs mere om på riskbib.dk og på naturkraft.dk.

Ud at gå med litteratur

Sidst i maj og i løbet af juni gentager vi sidste års store succes Ud at gå med litteratur. Ud at gå med litteratur er en arrangementsrække, hvor vi danner et fællesskab omkring litteraturen, mens vi går en tur sammen. Ved hvert arrangement mødes vi ved biblioteket, hvor dagens novelle læses højt. Herefter begiver vi os ud på en gåtur, hvor vi taler om novellen sammen. Arrangementet varer ca. 1 ½ time, hvoraf gåturen tager cirka 35-40 minutter. I denne sæson afholdes arrangementet to gange i Ringkøbing og to gange i Videbæk. Man kan selv vælge, om man vil deltage i et eller flere af arrangementerne. Vi går forskellige ruter hver gang, men det er de samme to noveller, der læses i de to byer. Ud at gå med litteratur er for dig, der kan lide en god historie, en gåtur og at tale med andre.

Kom og vær med i Ringkøbing mandag den 31. maj og tirsdag den 8. juni eller i Videbæk mandag den 7. juni og tirsdag den 15. juni. Alle gange klokken 16.30-18.00. Læs mere og køb billet på riskbib.dk – 25 kroner inklusiv en flaske vand til turen.

Annonce

Velkommen tilbage

Vi glæder os til at byde jer velkommen tilbage i selskab med bibliotekerne ved disse fem arrangementer under åben himmel. Læs mere og hold dig ajour med de aktuelle restriktioner på riskbib.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce