Svendborg: ViNatur inviterer til en åndedrætsworkshop, der kan forbedre vejrtrækning og velvære. Det foregår ved Ulbølle Gynger onsdag 18. maj klokken 19-21.
Workshoppen ledes af Sigurd Hartvig, der er fysiologisk åndedrætsterapeut og partner i virksomhed ViNatur. Han har i mange år undervist på kurser og uddannelser i, hvordan og hvorfor man får bedre udnyttelse af åndedrættet.
- Åndedrættet kan være meget energiberigende og helbredende, men det kan samtidig forværre og være en medvirkende årsag til en lang række af fysiske og mentale problematikker. Åndedrættet er tæt forbundet med nervesystemet. Det betyder, at du med vejrtrækningen kan påvirke, hvordan kroppen har det, fortæller ViNatur i en pressemeddelelse.
Workshoppen fokuserer på optimeringen af åndedrættet og byder på simple og effektive øvelser, som man kan tage med hjem. /jfm