Annonce
Ugeavisen Svendborg

Nystartet pladeselskab vil hjælpe lokale kunstnere frem

Mads Stephensen er uddannet på den Frie Lærerskole i Ollerup i 2011, men har siden 2012 været en del af Spillestedet Harders, hvor han i dag har ansvar for booking og promotion. Foto: Ida Marie Kristensen
Det nye sydfynske pladeselskab Bondejazz med Mads Stephensen i spidsen vil hjælpe lokale kunstnere, som ellers ville have svært ved at få en pladekontrakt, frem i lyset.
Annonce

Svendborg: Et nystartet sydfynsk pladeselskab vil hjælp lokale musikere, som ellers har svært ved at få pladekontrakt frem i lyset.

Pladeselskabet har navnet Bondejazz og er en undergren - også kaldet sub-label - fra det etablerede selskab Sorte Plader, som er drevet af 40-årige Mads Stephensen, og somtil daglig bor med sin familie i Svendborg og arbejder på Spillestedet Harders.

Han har overtaget Bondejazz fra tidligere ejer Anders Ringgård Andersen, og Mads Stephensen har gjort det til et con amore-projekt med en mission om at tage lokale musikere under vingerne.

- Jeg fik flere henvendelser fra lokale kunstnere, som jeg ikke kunne udgive under Sorte Plader, fordi de ikke passede ind i profilen, og så kom jeg i tanke om, at en ven, jeg har spillet i band med, havde et pladeselskab. Det lå egentlig bare stille hen, så jeg overtog det og vil nu give det liv, siger ejer Mads Stephensen, der vil give kunstnerne en digital platform at udkomme med deres musik.

Logoet fra den tidligere ejer har været en tur hos grafikeren og er blevet frisket op, men navnet bestod - Jeg synes det er sjovt, og man husker det, siger Mads Stephensen. Illustration: Bondejazz / Mads Stephensen
Annonce

Et kærlighedsprojekt

Fordi projektet er drevet af kærlighed til musikken mere end indtjening, så stiller det også større krav til kunstnerne, Bondejazz tager ind.

- Man kan kalde det et DYI-projekt (forkortelse for do it yourself, red.). Jeg hjælper kunstnerne med kontakter til presse, bookere og anmeldere, men de skal selv stå for det praktiske, generelt skal de i højere grad gøre tingene selv, siger han og fortæller, at der generelt er stor lyst hos de unge til selv at lære den del af branchen at kende.

Der er også mulighed for at sparre musikalsk med kunstnerne, men det bliver ikke hans primære opgave.


Jeg gør det her først og fremmest for at få noget musik ud, som jeg synes verden fortjener.

Mads Stephensen


- Jeg tjener ikke noget på det her, og som det ser ud nu, tjener jeg heller ikke noget på mit selskab Sorte Plader, så det er bare for at give min viden videre. Jeg får mellem 20-25 procent af salget på streming, men man skal nok have omkring en million afspilninger, hvis man skal begynde at tjene lidt på det. Så jeg investerer min tid og viden, det er det, jeg kan give, siger Mads Stephensen.

Ifølge Koda tjener musikere i gennemsnit 8,8 kroner pr. 1000 afspilninger på Spotify og 2 kroner pr. 1000 afspilninger på Youtube, så der er ikke de store penge i streamning, hvis man er en forholdsvis ukendt kunstner.

Det stopper dog ikke Mads Stephensen i at drive de to pladeselskaber. Sorte Plader står blandt andet bag udgivelsen af musikken fra Baggårdsteaterets forstilling "Jagten på det gode menneske" og har fem kunstnere i stald i øjeblikket.

- Jeg gør det her først og fremmest for at få noget musik ud, som jeg synes verden fortjener, siger han.

Skulle man selv gå med drømme i den retning, er man velkommen til at kontakte Mads Stephensen.

Han har dog allerede første udgivelse fra Bondejazz på plakaten. Det er skagboen og nuværende sydfynbo, Mads Toghøj, der 30. oktober  udgiver albummet "Kig op".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Kor i nye klæder

Ugeavisen Svendborg

Trine tilbage til rødderne

Annonce