Vejle: Herman Melville skrev i 1853 novellen ”Bartleby, the Scrivener: A Short of Wall Street” (på dansk: ”Skriveren Bartleby: En historie om Wall Street”) - en enkel, men fantastisk fortælling. I novellen møder læseren en sagfører, jeg-fortælleren, der hyrer en kopist, som efter indledende hårdt arbejde nægter at lave kopier eller nogen andre opgaver. Hver gang med ordene: ”I would prefer not to” (på dansk: ”Jeg ville foretrække at lade være”).
Historien er siden blevet anvendt i mange litterære sammenhænge, blandt andet disse to meget forskellige bøger, som har brugt Melvilles fortælling som inspiration.
Bartleby & Co.
Enrique Vila-Matas har skrevet en fortælling med udgangspunkt i den tvivl forfattere kan opleve i forhold til dét at kunne skrive noget af reel værdi. Bogens fortæller lader læseren forstå, at han ikke har skrevet noget i 25 år, men nu er han begyndt at skrive igen. Ikke med en samlet historie for øje, men fodnoter om forfattere, der ligesom han selv stoppede med at skrive. Disse forhenværende forfattere kalder han bartlebier.
”Jeg har aldrig haft held hos kvinder, jeg går resigneret rundt med en jammerlig pukkel på ryggen, alle mine nærmeste slægtninge er døde, jeg er en ensom stakkel, som arbejder på et rædselsfuldt kontor. Og i øvrigt er jeg lykkelig.”
Sådan præsenterer fortælleren sig selv. Han er netop lykkelig, fordi han bryder med sin litterære tavshed. På kontoret fingerer han en depression og redder sig en sygeorlov, så han kan udforske fænomenet bartlebier. ”Bartleby & Co.” bliver således skabt. I bogens fodnoter møder læseren forfattere, der mistede skriveglæden og/eller troen på deres eget kunstneriske virke. 86 fantastiske forfattere og historier; bl.a. J. D. Salinger, Arthur Rimbaud og Robert Walser.
En guide til galaksen
Douglas Adams’ ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”, som både er en elektronisk rejseguide i fortællingen, titlen på den første bog i serien samt betegnelse for selve romanserien, er utvivlsomt blandt de sjoveste og mest absurde bogserier i litteraturhistorien.
Med Herman Melvilles Skriveren Bartleby in mente vil jeg tage udgangspunkt i kapitel 11 i femte bog i serien, ”Næsten ufarlig”. I kapitlet flytter seriens hovedperson Arthur Dent til planeten Bartledan, som har en befolkning med et udseende meget à la Jordens, der bliver destrueret i begyndelsen af bogserien. (Det er en præmis for serien, så ingen spoiler). Arthur har nemlig hjemve efter mange ufattelige rejser i universet. Bartledanerne er bare ikke som jordboere. De hverken ønsker eller føler behov for noget. Der er flere ting, Arthur finder mærkeligt og foruroligende ved bartledanerne – men som det så fint udtrykkes i bogen: ”Han foretrak ikke at tænke på det.”
Fortællingen om bartledanerne er typisk for Adams’ satiriske og humoristiske hovedværk. Undervejs bliver man som læser klogere på sig selv som menneske og ikke mindst menneskets plads i et vanvittigt og fantasifuldt univers. Et univers beskrevet med udpræget britisk humor.
Skriveren Melville
Herman Melville er utvivlsomt en af litteraturhistoriens helt store. Han oplevede i sine unge år succes med fortællinger, der tog udgangspunkt i hans rejser på havet, men publikum tog mindre vel imod hans mere kunstneriske virke, heriblandt ”Moby Dick”. Da han udgav ”Skriveren Bartleby” i et månedsmagasin, blev det under falsk navn. Pengene var få, og han blev i stedet toldinspektør. Som forfatter blev han så glemt, at nekrologen i New York Times i 1891 omtalte ham som ”Henry Melville”.
En Vila-Matask Bartleby blev han dog aldrig. Efter at have opgivet at leve som forfatter udgav han nogle digtsamlinger, og 28 år efter hans død fandt man i Melvilles gamle skibskiste hans sidste mesterværk ”Billy Budd”.
