Annonce
Ugeavisen Varde

Slade-trommeslager spiller til koncert med Vardes Glam-herrer

The Glam på den seneste koncert - i Næstved. PR-foto
Annonce

Varde: Fordi det i disse coronatider er meget svært at spille for et livepublikum, afholder bandet The GLAM sammen med AllStage lyd og lys lørdag den 28. november en koncert streamet gratis på nettet. Det oplyser The Glam i en pressemeddelelse.

Og det er ikke en hvilken som helst koncert. Den begynder kl 20, og det er lykkedes Glam at lokke den originale trommeslager Don Powell fra et af 70'ernes aller største bands, Slade, til Varde og spille et par sange sammen med dem.

- Slade er et af de bands, der på verdensplan har solgt flest plader og haft flest hitliste topplaceringer, så vi er meget stolte over at "lege" med et ikon, skriver The Glam i pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, The Glam underholder folk gratis på nettet. De lavede også en koncert i foråret sammen med AllStage og er stadig vildt overrasket over, hvor mange der har været inde på den koncert.

- Små 10.000 computere var tændte. Hvor mange, der har kigget på hver computer, ved ingen, men vi ved, at koncerten blev set i 26 lande over hele verden, skriver The Glam i pressemeddelelsen.

Bandet vil denne gang have et lille, men forhåbentligt entusiastisk publikum, så koncerten får lidt klapsalver, lidt respons og lidt mere livestemning. Har man lyst til at være publikum til denne koncert, så skal man henvende sig til AllStage og købe en billet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce