Big Band-koncert på Skakbrættet
Viborg: Traditionen tro spiller det 21-mand store Viborg Big Band fyraftenskoncert på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg onsdag før Kr. Himmelfartsdag, altså 28. maj kl. 18. Alle musikglade borgere er velkomne til koncerten, der plejer at være lidt af et tilløbsstykke med over 100 tilhørere. Ebbe Ringblom, der til daglig også basunist i Prinsens Musikkorps, er dirigent for de dygtige musikere og vil undervejs i koncerten fortælle om bandets sommerkoncert i forbindelse med Snapstinget. I år er bandets gæstesolist Bobo Moreno, som er kendt i forskellige jazzsammenhænge bl.a. for sine fortolkninger af Frank Sinatras sange. Ebbe Ringblom vil også vise publikum et par Youtube-musikvideoer af croonere og popdivaer.
Mest læste
-
Det begyndte for 20 år siden i Viborg: Sådan blev Danmarks største fitnesskæde en succes ved en fejl
-
Sur smiley: Delikatesseforretning havde lune varer i køledisken
-
Slagter er flyttet: - Folk skal gerne vide, at vi stadig er her
-
Fisken kan sagtens sælges langt fra havet: - Det er gået over al forventning