Julehygge for børn og voksne
Finderup: Igen i år inviterer kulturhuset i Finderup til julehygge med salg af juletræer, adventskranse, juledekorationer, hjemmebagte småkager, julekonfekt, gløgg, vafler, kaffe og kage. Det sker søndag 28. november kl. 10-16. I et arbejdende værksted kan man få lavet dekorationer efter ønske med egne lys og på egne fade, eller med ting man kan købe i værkstedet. Børnenes »jule-bage-værksted« er åbent kl. 11-13, hvor børn kan bage pebernødder. I julemarkedet er der boder med juleting, amerikansk lotteri med sponsorerede gaver og i år børnetombola. Alle er velkomne til dagen, der skal samle penge til renoveringen af kulturhuset.
Mest læste
-
Der er en 'ny' Chris i byen - sådan vil han forsøge at smelte to banker sammen
-
Få overblikket: Her er alle vinderne af Byens Bedste 2026
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer