Viborg-tegner bag ny børnebog
Viborg: Resten af året kan du se de fantastiske tegninger til en helt nye billedbog »Restaurant Den toppede Høne« på Hovedbiblioteket i Viborg. Ursula Seeberg fra Viborg har lånt sine originale illustrationer til den helt nye bog med korte rimede tekst af Eske K. Mathiesen ud til biblioteket. Hvert eneste opslag er en fantastisk verden med tusindvis af detaljer fra livet i hønsegården. Hønsegården hører til en restaurant. »Den toppede høne serverer/ de lækreste retter:/ hønsegårdspløre i bundløse/ små tarteletter«, starter bogen. Den er som Ursula Seebergs mange andre børnebøger rigt illustreret med håndtegninger fra kunstner-hjemmet på Vinkelvej i Viborg. Billederne er lavet i en blanding af akvarel, tempera, blyant, farvekridt med mere, og er resultatet af hundredvis af timers arbejde.
Mest læste
-
Det begyndte for 20 år siden i Viborg: Sådan blev Danmarks største fitnesskæde en succes ved en fejl
-
Købmandsduo skilles, og den ene part er købt ud: 'Der var situationer, hvor vi ikke var helt enige'
-
Slagter er flyttet: - Folk skal gerne vide, at vi stadig er her
-
Sur smiley: Delikatesseforretning havde lune varer i køledisken
-
Fisken kan sagtens sælges langt fra havet: - Det er gået over al forventning