Kolding: Hvor sikker kan du egentlig være på, at dine efterladenskaber ikke ender ude i fjorden eller bæltet, når du letter måsen fra toiletbrættet og skyller ud?
Det har en af ugeavisens læsere undret sig over - sådan frit fortolket.
For nogle uger siden sendte Ole Sørensen os nemlig det her spørgsmål: "Vi er mange mennesker i kommunen, kan kommunen nå at rense alt det spildevand, efter alle disse mennesker?".
Og måske har Ole Sørensen fat i noget. I hvert fald er Koldings befolkningstal næsten blevet firedoblet, siden man i 1920'erne for alvor begyndte at kloakere byen. Så kan kloakker og renseanlæg blive ved med at følge med, kunne man spørge sig selv.
Svaret på spørgsmålet er stort set ja, lyder det fra Tue Knudsen. Han er kommunikationschef i miljø- klima og energiselskabet BlueKolding, der renser spildevandet.
Renser mest regnvand
Hvad der helt præcist ligger i det svar, vender vi tilbage til. Lad os starte med at få lidt fakta på plads, så vi ved, hvad det rent faktisk er, der foregår i kloakker og renseanlæg.
Hvert år renser BlueKolding 15 milliarder liter vand fra indbyggere, virksomheder og veje i hele kommunen. Størstedelen løber til det store renseanlæg i Agtrup, som håndterer hele 11 milliarder liter om året. Det er spildevandet fra Kolding by og det nærmeste opland. De resterende fire milliarder liter tager en håndfuld mindre renseanlæg rundt omkring i kommunen sig af.
For at komme frem til renseanlæggene løber spildevandet igennem mere end 2000 kilometer kloakrør, og i rørene sidder der en masse større og mindre pumper, som får spildevandet til at løbe den rigtige vej.
Det er netop de mange kloakrør, som er grunden til, at svaret på Ole Sørensens spørgsmål ikke bare er et ubetinget ja. For selvom der langt de fleste dage er rigelig god kapacitet til at tage sig af spildevandet, så er der særligt én stor udfordring: Regnvand. Langt størstedelen af det vand, der løber igennem kloakkerne, er nemlig regnvand, så når det regner ekstra meget, så kan det give pladsproblemer under jorden.
- Nogle steder er rørene simpelthen for små til det vand, der skal løbe i dem, fordi de er anlagt for mange år siden, hvor det ikke regnede så meget som i dag. Så når det regner mere og kraftigere, så er det, vi nogle gange har balladen og får det, vi kalder overløb, som er det, vi meget gerne vil undgå. Det vil sige, at der er så meget tryk på, så vi er nødt til at lukke en blanding af regnvand og urenset spildevand ud i naturen, så det ikke løber tilbage i folks huse eller ud på gader og veje, forklarer Tue Knudsen.
Løser problemer med bassiner og opdeling
Der er ikke præcise målinger for, hvor ofte der sker overløb af spildevand i Kolding Kommune, men det sker flere gange om året. Problemet bliver dog mindre og mindre i takt med, at BlueKolding om- og udbygger kloaksystemet.
- Vi gør rigtig meget for at undgå de her overløb, men man kan ikke bare grave mere end 2000 kilometer kloakrør op og erstatte dem med større rør. Det, vi i stedet prøver at gøre, er for eksempel at lave store bassiner, hvor man kan holde noget af vandet tilbage, når det regner kraftigt, og så kan man lukke det ud til renseanlægget igen senere. Og lige nu er vi også ved at separatkloakere flere steder, siger Tue Knudsen.
Især separatkloakeringen er noget, som med tiden kommer til at gøre en stor forskel, forklarer Tue Knudsen. Princippet her er, at når man alligevel skal skifte kloakrør ud - det gør man typisk efter 50-100 år - så deler man i stedet det nye rør op i to, så spildevandet fra husene løber i det ene rør, og alt det regnvand der løber i vejriste og tagrender, det løber i et andet rør og kan blive ledt direkte tilbage i for eksempel fjorden, åen eller Lillebælt. Alle nye udstykninger i Kolding bliver i øvrigt separatkloakeret fra starten.
- Opdelingen i to separate rør er med til at tage meget af trykket af kloakkerne, så man får færre overløb, og vi sparer en masse energi på at pumpe vandet ud til renseanlægget, forklarer Tue Knudsen.
Svaret bliver mere og mere ja
Lad os vende tilbage til det første spørgsmål i artiklen her: Kan man være sikker på, at det, man skyller ud i toilettet eller hælder i håndvasken, ikke bare kommer urenset ud i Kolding Fjord?
Svaret er altså næsten altid ja - med undtagelse af når det øsregner, og kloakkerne ikke kan følge med.
- Jo mere vi får ombygget vores kloaksystem, så vi kan sortere noget af regnvandet fra eller holde det tilbage i bassiner, jo mere bliver svaret på spørgsmålet ja, siger Tue Knudsen.
Og der er masser af planer for en ombygning af vores kloaksystem. Kolding Kommune har spildevandsplaner, der kigger 10-15 år frem i tiden og fortæller, hvilke områder der skal separatkloakeres eller udbygges med bassiner hvornår.
Og på renseanlægget er der også fortsat plads til, at Kolding kan få flere indbyggere, forsikrer Tue Knudsen.
- Der er plads til, at Kolding kan vokse, og vi udbygger også løbende centralrenseanlægget, i takt med at byen vokser, understreger han.
Tal om spildevand
15.000.000.000 liter vand bliver hvert år håndteret af BlueKoldings renseanlæg.
11.000.000.000 liter af det rensede vand er regnvand, mens resten er spildevand fra husholdninger og virksomheder.
2000 kilometer underjordiske kloakrør leder vandet gennem hele Kolding Kommune til renseanlæggene.
5.200 hektar af Kolding Kommunes areal er tilsluttet kloaknettet. Heraf er 3.400 hektar separatkloakeret.
70 år er den kortest forventede levetid for et kloakrør. Nogle rør holder markant længere.
150 husstandes årlige elforbrug bliver dækket af produktionen fra den turbine, der er blevet sat på det rør, der leder det rensede spildevand fra renseanlægget i Agtrup. Røret har et fald på 35 meter fra anlægget til Kolding Fjord.
144 ungdomsboliger i Kolding Åpark bliver opvarmet med spildevand. Spildevandet har en temperatur på mellem 8 og 18 grader, og ved hjælp af varmeveksler bliver overskudsvarmen overført til fjernvarmevandet, som varmer ungdomsboligerne op.
