Annonce
Ugeavisen Kolding

Parliv: Får I nok M-vitamin i jeres parforhold?

Vi bliver bedre til at være ægte og fuldt til stede i tosomheden, når vi både tager og giver hinanden frihed til at være alene og gøre ting hver for sig. Ill. Colourbox og Nils Lind Psykoterapi
Alenetid i et parforhold er et vigtigt – og svært - emne i mange parforhold. Særligt i en corona-tid. Det er emnet for denne måneds klumme fra parterapeut Nils Lind.

Hvis du bor sammen en partner, hvornår har du så sidst haft hele hjemmet for dig selv, hørt høj musik eller bare fjollet rundt og nydt at kunne gøre lige, hvad der passer dig – lige når det passer dig?

Alene-tid – eller MIG-tid – er en mangelvare i mange parforhold, og da særligt under Corona-nedlukningen, som har tvunget både børn og voksne til at blive hjemme en stor del af tiden.

Når jeg kalder ”Mig-tid” for M-vitamin, er det for at understrege, at det er noget, som alle har brug for, blot i forskellig dosering. Helt på samme måde som de andre ”næringsstoffer” i parforholdet, bl.a. kærlighed, berøring, omsorg, sex, gode snakke osv. Dem har jeg skrevet en del om i tidligere klummer her i Ugeavisen, bl.a. om de syv kærlighedssprog: https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/kaerlighedssprog/

Annonce

MIG-tid kan umiddelbart lyde som et egoist-projekt. Men faktisk bliver vi bedre til at være ægte og fuldt til stede i tosomheden, når vi både tager og giver hinanden frihed til at være alene og gøre ting hver for sig. Når man mærker og følger sit behov for at være alene, opnår man afslapning og modvirker stress. Det udbytte flytter med, når man vender tilbage til fællesskabet. Det viser forskning udført af bl.a. Thuy-vy-Nguyen, assisterende psykologiprofessor på Durham University i England.

En anden forsker på området, den belgisk/amerikanske psykoterapeut Esther Perel, har gennem mange år undersøgt, hvad der holder gnisten i live i parforhold. På et kursus, som jeg deltog i for et par år siden, underviste hun meget inspirerende om det at holde balancen mellem:

  1. På den ene side den trygge, sikre tilknytning i parforholdet. Her er det vigtigt, at vi er tætte med hinanden, nærværende og forudsigelige forstået på den måde, at vi er trofaste og holder det, vi lover hinanden.
  2. På den anden side det overraskende, det mystiske. At vove at give slip på planlægning og på indsigt i, hvad den anden foretager sig lige nu.

Vi kender vel alle sammen den helt særlige kildren i maven af længsel, når partneren er væk i et stykke tid – og gensynsglæden, når han eller hun vender tilbage.

Hvert par skal finde sin særlige balance mellem forudsigelighed og overraskelse, mellem forpligtelse og frihed, mellem sikkerhed og eventyr, mellem planlægning og spontanitet.

Mig-tid som faresignal

Problemet er, at frihedstrang tit opleves som noget, der truer parforholdet, fx hvis den ene siger: ”Jeg kan mærke, at jeg er ved at være overmæt af at være social. Jeg har brug for at være selv et par dage. Vil du være med til at kigge på kalenderen, så vi kan finde ud af noget?”

I nogle parforhold er sådan en melding helt ok og naturlig. Men i de fleste forhold ville den få alarmklokker til at ringe: Er jeg ikke god nok, er jeg kedelig at være sammen med? Er min partner på vej væk fra parforholdet?

Hvis de tanker dukker op, skal parret tage en god, åben snak om både den enes behov for at være alene og den andens bekymring for forholdet. Begge dele er naturlige, for i et parforhold er den ene som regel mere indadvendt, end den anden. At være indadvendt (også kaldet introvert) betyder bare, at man har mere brug for vitamin M, end partneren har. For de introverte er alenetid et vigtigt næringsstof, som skal til, for at kærligheden og samhørigheden kan få plads til at gro. Hvis den introverte undertvinger sit behov for vitamin M, opstår der mangel-symptomer.

Annonce

Vitaminmangel

Tegn på vitamin M-mangel kan være: Øget pirrelighed og irritation over småting. Kedsomhed. Overdreven træthed og følelse af udbrændthed. En nærmest konstant følelse af at være ved siden af sig selv, at være inde i en osteklokke.

De er alle ubevidste strategier for at få lov at være i fred ved at holde omverdenen på afstand. Men strategierne kan ikke erstatte Vitamin M og har derudover negative bivirkninger: Partneren, som er mere udadvendt (ekstrovert) hører sine alarmklokker ringe og føler sig skubbet væk, i vejen eller ikke elsket. Den ekstroverte vil så typisk blive endnu mere opsøgende og forlangende i kontakten. En ond cirkel er skabt.

Nye, kreative veje til MIG-tid

Hvis et par gifter sig midt i 20’erne og mener sætningen ”til døden os skiller” alvorligt, kan de se frem til måske 70-80 års samliv. Bedre tid til at berige forholdet, men bestemt også til at glide ind i kedsomhed, end vores forfædre havde.

Den voksende levealder og andre opbrud i samfundet skaber nye samværsformer, som letter adgangen til M-vitaminet:

Hver sin adresse: LAT betyder Living Apart Together, altså at være sammen, men have hver sin bolig. Den model, som også kaldes COLA (COuples Living Apart), er særligt populær for folk oppe i alderen, evt. efter ét eller flere parforholds-forlis. Men særligt i de større byer vælger et voksende antal par i alle aldre et LAT-forhold.

To soveværelser: Dette er et tabu for mange, fordi det ses som et tegn på, at parforholdet er i dyb krise. Men det er ikke nogen naturlov, at man skal sove sammen hver nat, og nogle vælger fleksibiliteten i to soveværelser til at opnå alenetid, sex som aktivt tilvalg, undgå snorken eller at blive vækket, hvis de i en periode går i seng på forskellige tidspunkter, fx pga. job.

Aftal en MIG-dag til hver: Det kan ofte lade sig gøre, også i en børnefamilie, at ”dække hinanden ind,” så man med god samvittighed kan ses med venner alene, tage en solo-tur i skoven eller noget helt tredje. Den ene kan også tage ungerne med på overnatning, så partneren får en solo fridag hjemme.

Skab en hule: Hvis det er svært at komme ud af hjemmet, fx på grund af corona-restriktioner, kan man udnævne et rum til ”hule,” hvor man så kan søge hen og få sit skud M-vitamin, når behovet opstår.

Læs mere: På https://nilslind.dk/nyheder-og-artikler/MIGtid kan du læse mere om emnet, bl.a. et interview med et par, som har valgt LAT (ét parforhold, to adresser). Desuden redskaber til den konstruktive samtale i parforholdet.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Kolding Egnsteater byder på tre piano matiné-koncerter

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Venstre ønsker, at Kolding Kommune skal være attraktiv for tilflyttende virksomheder

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Ugeavisen Kolding

Lillebælts elendige tilstand: Nej tak til muslingeanlæg

Ugeavisen Kolding

Kommunen og Trapholt skaber kunst i Borchs Gård

Ugeavisen Kolding

Spisested giver gratis frokost til fordel for Knæk Cancer

Ugeavisen Kolding

Event skal give gamle møbler nyt liv

Ugeavisen Kolding

Kæmpe loppemarked, vandsjov og internationalt tennisstævne: Her er tre af de mest spændende begivenheder i Kolding i denne weekend

Ugeavisen Kolding

Nikolaj Johansen fortæller om manden, som træerne elskede

Ugeavisen Kolding

Nordicals Trekantområdet opruster med ny mægler

Ugeavisen Kolding

I hele sit liv har Nadja kæmpet mod dæmoner fra fortiden og svær overvægt: Nu fortæller hun sin historie for at hjælpe andre

Ugeavisen Kolding

Fie åbner ny interiørbutik i midtbyen: Det må godt være farverigt og skævt

Ugeavisen Kolding

Odense Kammerkor giver koncert på Koldinghus

Ugeavisen Kolding

Stor bygning i Østergade rives ned: Ny butik og fire lejligheder på vej

Ugeavisen Kolding

Parklumme: Husker kvinder bedre end mænd?

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Busken med de blå safirer

Ugeavisen Kolding

Ny gourmetpris i Sønderjylland: Hvilken restaurant får du mest ud af besøge for max 1500 kroner?

Ugeavisen Kolding

Jeanette havde ikke noget håb i livet: Så fandt hun et fællesskab, der fik hende på fode igen

Ugeavisen Kolding

Et samfund kan ikke fungere uden tillid

Ugeavisen Kolding

Se billederne: Liebhaverbolig med privat badebro og panoramaudsigt til fjorden sat til salg i Kolding

Ugeavisen Kolding

Bokseklub bag stort VM-boksestævne: Håber på flere tusinde tilskuere

Ugeavisen Kolding

Koldings frivillige bliver fejret hele næste uge

Ugeavisen Kolding

Steven har startet sit eget grønne køkkenfirma og drømmer om at gøre det internationalt

Annonce