Stjernestund med gudstjeneste og historiefortælling
Gjerlev: Når der inviteres til sommermøde i Gjerlev kirke og præstegård fredag 24. august, er det med ønsket om, at det skal være en stjernestund både i kirken med dejlige salmer og prædiken og i præstegården med fortælling fra 2. Verdenskrig, om Hvidstengruppen. Klokken 13.30 er der gudstjeneste i Gjerlev kirke ved pastor Karen Brunbjerg. Her efter kaffebord i præstegården og fortælling om Hvidsten Kro, familien Fiil, modstandsgruppen, og hvad der skete efter det, som den populære Hvidsten film viser, ved lærer Hans Nejsom, Hvidsten. Hvis tiden tillader, og vejret er godt, slutter man af med en tur i præstegårdshaven.