Annonce
Ugeavisen Ribe

Per er tredje generations blomsterhandler i en butik med en helt særlig historie

Den lokale blomsterhandler er stadig begejstret for faget, og han kunne ikke forestille sig at lave noget andet. Foto: Bo Maimburg
Den lokale blomsterhandler, Per Mathiesen, har 25 års jubilæum i den butik, som hans far og farfar også har drevet med stor succes.

Ribe: Da nytårsklokkerne ringede 2022 ind, var det samtidig dagen for blomsterhandler Per Mathiesen 25 års jubilæum.

Og selvom det er et flot jubilæum, han kunne markere den 1. januar, så er Per kun en lille brik i Blomsterhuset Ribe. Han er nemlig tredje generation i en butik, der snart kan fejre 100 års jubilæum.

Der er med årene kommet meget mere til end bare blomster i Ribes Blomsterhus. Foto: Bo Maimburg

- Det var egentlig slet ikke planen, at jeg skulle gå den vej, men jeg var lige hjemvendt fra en længere rejse, og jeg skulle bare have tiden til at gå, og så kom jeg i praktik hos min far. Jeg tænkte, at det var fint, for så kunne jeg jo bare ligge og ”fede den af”, men jeg blev da klogere. Jeg skulle møde ind klokken 8, og jeg fik først fri klokken halv seks, så det var en hård start. Han sendte mig på kursus på Beder Landbrugsskole, hvor jeg var ene dreng sammen med 50 piger, så jeg var kommet i det bedste selskab, siger Per Mathiesen med et smil.'

Annonce

Han fandt hurtigt ud af, at han var ret god til blomsterfaget, og de konkurrencer, han deltog i, gik rigtig godt, og så kunne han jo ligeså godt gå i lære og tage en uddannelse.

- Jeg havde flair for det, og jeg havde gå-på-mod og en vilje til at dygtiggøre mig selv og søge nye udfordringer, og det var årsagen til, at jeg valgte at gå den vej. Jeg blev mere glad for faget, end jeg havde ventet, og kombinationen af det kreative og at arbejde med mennesker passede mig perfekt, siger han.

Vendte hjem da hans far gik bort

Inden han kom hjem til Ribe, arbejdede han i Holte, og det var en særlig oplevelse.

- Vi havde mange kendte mennesker som faste kunder, men vi havde også kogekonen som vi kender fra Matador, og det var sjovt at gøre alle tilfredse. De ville alle have en god behandling og en oplevelse, og vi kom meget tæt på mange af vores kunder, for de var flittige gæster i butikken.

I 1996 havde Pers far problemer med helbredet, og pludselig gik han bort. Dermed måtte Per hjem og hjælpe hans mor, der stod med en butik, som hun skulle forsøge at drive videre.

- Der var ikke så meget andet at gøre, end at vende hjem og støtte min mor så godt jeg kunne. Det var planen, at jeg efter begravelsen skulle tilbage til mit arbejde i København, men jeg blev i Ribe, og det har jeg slet ikke fortrudt. Min arbejdsplads havde forståelse for, at jeg skulle hjem, og de brokkede sig aldrig over, at jeg ikke kom tilbage.

Per har 25 års jubilæum som indehaver af Ribes Blomsterhus, og han har været med til at udvikle butikken gennem årene. Foto: Bo Maimburg

Per var 25 år dengang, da han fra den ene dag til den anden skulle være virksomhedsleder, og det er gået godt.

- Vi har overlevet det meste, og jeg føler, at vi blev godt modtaget i Ribe. Alle havde forståelsen for, at vi skulle prøve at køre det videre i samme ånd, men på vores egen måde.

- Der er sket meget i de 25 år, jeg har drevet butik. Der var ikke så hård konkurrence, da jeg startede, og i dag kan man jo købe blomster alle steder, men vi har tilpasset os markedet, og jeg føler, at der er plads til os alle.

Annonce

Lukkede den gamle butik

Han købte for en del år siden butikken Ribes Blomster samtidig med, at han også havde den oprindelige butik, Blomsterhuset, i Skolegade. For 10 år siden besluttede han sig så for at lukke butikken i Skolegade, og flytte alle aktiviteterne om i den nuværende beliggenhed. Samtidig blev navnene på de to butikker også forenet.

- Det var vemodigt at lukke den gamle romantiske butik, hvor jeg jo var tredje generation. Men byen har ændret sig, og Domkirkepladsen skulle renoveres, og det var med til at afgøre beslutningen.

- Jeg har mange gode trofaste kunder, og det glæder mig, at de sætter pris på, hvad vi laver. Jeg har en kunde, der kommer og henter en buket hver lørdag, og han glæder sig hver gang til at se hvad vi har lavet til ham. Det er da fantastisk.

Kort om Per og butikkerne

Per Mathiesen kom tilbage til forældrene, Poul og Anna Lises butik i slutningen 1996, og han overtog butikken i Skolegade 1. januar 1997 – altså for 25 år siden.

Han er uddannet hos Tonys blomster i Skagen, og han var inden han overtog butikken i Ribe ansat som blomsterbinder på Frederiksberg. Han overtog butikken Ribes Blomster i 2008, og han sammenlagde de to butikker i den nuværende beliggenhed i 2011 og ændrede navn til Ribes Blomsterhus.

Hvis alt går vel har virksomheden 100 års jubilæum i 2029.

- Jeg har det stadig rigtig godt, med det jeg laver, og jeg har bestemt mod på mange år endnu. Jeg kan ikke forestille mig at lave noget andet, for jeg trives med det, jeg laver nu, siger Per Mathiesen.

Annonce
Ugeavisen Ribe

Brian har brugt kræfter på at ændre sig selv: - Som barn var jeg nok det, mange ville kalde en møgunge

Annonce
Ugeavisen Ribe

Esbjergfirmaer støtter Ribes legepark

Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Stift tilbyder ophold på Den Gamle Avlsgård: Hjælp til stressramte præster

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Lad os gøre en klimaindsats og bevare Rømø

Ugeavisen Ribe

Det særprægede hus med de mange kaldenavne: - Mange  står og peger på vores hus, og nogle ringer også på

Ugeavisen Ribe

Januar byder på usædvanlig sort sol: Seks gange så mange stære som normalt

Ugeavisen Ribe

Nyt byrådsmedlem fra Ribe: - Jeg kunne godt tænke mig nogle flere timer i døgnet

Ugeavisen Ribe

Corona har ramt svømmehal: Lukket ind til videre

Ugeavisen Ribe

Turistinformation klar med mindst én ugentlig åbningsdag

Ugeavisen Ribe

Kevin var nede med stress: - Jeg har sat rødder, som er så stærke, at jeg aldrig vælter igen

Ugeavisen Ribe

Nyvalgt byrådsmedlem: - Det er satme fedt, jeg glæder mig helt vildt

Ugeavisen Ribe

Ribefotograf har taget nationens bedste foto for anden gang på tre år: - Det er monster stort

Ugeavisen Ribe

Erfaren mand i spidsen for Lokalråd Ribe Midt: Willi vil have bedre dialog med Esbjerg Kommune

Ugeavisen Ribe

Kommunen får Ribe Biogas til at justere produktionen: - Godt at borgere reagerer på gener

Ugeavisen Ribe

Hel skole samlede skrald og gjorde en god gerning: Elever samlede 300 kilo på en formiddag

Annonce