Annonce
Ugeavisen Øboen

Birger "Blik" - mindeord

Birger "Blik" Groth Larsen, var flittig, omhyggelig og også glad for at rejse. Privatfoto

Birger Groth Larsen var en lille dreng i Rudkøbing. Han syntes normalt ikke, at bløde pakker var særligt interessante, men denne gang var anderledes. Han havde fået sine egne blå overalls med skriften ”BLIK” syet på. Han var stolt. For han gik for at være ”lille blik”, og nu havde han også sine egne bukser med navnet ligesom hans far. Han var ikke ret gammel, men hjalp alligevel til i sin fars virksomhed ved at gå til hånde.

Birger, hans far Jens, mor Ingeborg og storesøster Vivi boede i første omgang på Spodsbjergvej. De byggede hus og flyttede snart ind på Jens Winthers Vej, hvorfra hans far også drev blikkenslagerfirmaet. Et hjem, hvor opdragelse, ordentlighed, omsorg og humor var naturligt. Søster Vivis astma foranledigede køb af byggegrund i Spodsbjerg. Frisk landluft var lægens anbefaling mod astma. Det blev på Drejet, hvor Birgers far købte en gammel bus og satte som sommerhus på grunden. Overfor en brakmark, senere losseplads, gav det ikke mening for ret mange andre end familien Blik. Senere, da lossepladsen blev fjernet og udsigten fri, stod det mere klart, hvorfor det for familien var ”verdens navle”. Humor har altid fulgt med at være en ”BLIK”, så Birgers far, havde allerede navngivet sommerhuset ”Hva´ lo de a´” – (hvad lo de af). Et fristed, der altid har været familiens samlingssted. Pladsen var trang, gæstfriheden stor. "Hvor der er hjerterum, er der husrum”, og det betød meget for Birger.

Efter endt læretid i Svendborg, bød muligheden sig for at arbejde i Schweiz. Tysk var ikke et problem, da Birger med familien ofte havde nydt campinglivet i syd i Tyskland, Østrig og Italien. I Schweiz var kobberarbejde populært. Birger fandt det sjovt og sjældent i Danmark, så afsted det gik. Det blev til halvandet år. Mange gode oplevelser, ferier og livslange venskaber fulgte. Han blev en habil skiløber med den schweiziske geografi som udenadslære og elskede alt ved Tyrol. Han syntes, han havde lært at jodle og var ikke bange for at lade andre det høre  fra Nimbussen. Nimbussen, som hans far havde købt i 1939, blev firmaets transportmiddel i Rudkøbings smalle gader.

Annonce

Det lå altid i kortene, at Birger skulle overtage firmaet, og sådan blev det i 1982, da hans far pludseligt døde. Der fulgte meget ansvar og travlhed med. Det var en tid med udfordringer. Delefar med to små døtre og livet som selvstændig. Birger gav aldrig op, når noget var svært. På med vanten og hovedet højt og hårdt arbejde. Man skulle finde det positive i tingene, så skulle det nok gå.

For Birger var det en æressag, at videreføre firmaet. Man skulle kunne se folk i øjnene, så tingene skulle være i orden. Det gjaldt ham selv, hans ansatte og samarbejdspartnere.

Birger var et socialt menneske. Han tog på motorcykelferie med vennerne i de unge dage. På skiferie med "ski´errikkerne" og sine piger. Han elskede at gå på jagt, og alt der fulgte med. Hundene, naturen, paraderne, og ikke mindst når jagthornet truttede frokostsignalet.

Han var generelt en livsnyder. Birger nød at lave mad. Det skulle lige læres, da han blev alene, men varm mad skulle der til.

I 2003 havde Birger 25 års jubilæum med ”Et Øje Blik” og kunne samme år fejre sin 50 års fødselsdag. En januar aften i 2004 ringede telefonen med forkert nummer. Det var Mona. Mona kendte han lidt, fra dengang de i tidernes morgen tog jagttegn sammen. Nu lærte de hinanden godt at kende og har været sammen lige siden. Som Mona siger: ”Jeg kunne lide hundene og sommerhuset og vi hver især hinandens børn, så det var en god start”.

Hun som selvstændig fodterapeut og han som blikkenslager gav en fælles forståelse for hver deres hverdag. Det gav plads til kærligheden og i 2019 kunne de fejre deres kobberbryllup. Mona havde fået lært Birger at holde fri, når man har fri. Noget en håndværksmester som Birger lige skulle mindes om. For som så mange andre i den tid var det at være selvstændig en stor del af hans identitet.

Birger solgte sit firma i 2017. Det frigav tid og ro til endnu flere ferier og oplevelser sammen med Mona. De har rejst i mange lande og set meget sammen, som han berettede om. Og Birger elskede at fortælle. Han kunne underholde med historier og vittigheder i et væk. Lige så god,  som han var til at fortælle, lige så god var han til at lytte og rumme andre mennesker, når de havde det svært. Han ville gerne gøre det godt for andre. Hans holdning var, at man skulle bidrage ved at hjælpe, hvor man kunne. At der er samlet ind til Hjerteforeningen i forbindelse med hans bisættelse, ville have gjort ham stolt.

Som en del af det gode liv var også frivilligt arbejde, foreningsarbejde, bestyrelsesarbejde, socialt samvær i mange forskellige grupper med mange forskellige bolde i luften. Det gav travlhed, men for ham også livskvalitet.

Birger nød, at familien var stor og talte fem børn og otte børnebørn. Han nød, når alle samledes i hjemmet i ”Hva´ lo de a´”, hvor han og Mona holdt af solopgangen over Langelandsbæltet hver morgen. Birger har valgt at skulle strøes på havet lige der, ved udsigten gennem rosenbuen fra verdens navle – ”Hva´ lo de á”.



Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Jule-udstilling med diverse kunst

Annonce
Annonce
Ugeavisen Øboen

Nye folk i fin loge

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Efterskole-klumme: Grønnere glæde på Langeland

Ugeavisen Øboen

- Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Ugeavisen Øboen

Debat: René Larsen er en hædersmand

Ugeavisen Øboen

Bagenkoppernes nye icebreaker: Ny van(d)vittig festival på Sydlangeland

Ugeavisen Øboen

Mini-kursus: Bliv en bedre samtalepartner og skab motivation hos andre

Ugeavisen Øboen

Kom på 11 kilometers vandretur

Ugeavisen Øboen

Åbent Hus - Maleri og Keramik

Ugeavisen Øboen

Debat: Bæredygtig bosætning på Strynø og Langeland

Ugeavisen Øboen

Langelandsrevyen får flere tusind kroner til LED-skærm

Ugeavisen Øboen

Kommunen i ny velfærdsaftale: Giv dit bidrag til bedre kvalitet i ældreplejen

Ugeavisen Øboen

Tonni, det kan du ikke være bekendt

Ugeavisen Øboen

Støttegruppe for nuværende og tidligere kræftramte: Tovholder er selv ramt af senfølger

Ugeavisen Øboen

Debat: VUC vil være et boost til nogle af vores unge

Ugeavisen Øboen

En uge i lokalpolitikernes fodspor: - De mente, jeg var gået fra forstanden

Ugeavisen Øboen

Debat: Visioner og retning for fremtidens Langeland

Ugeavisen Øboen

Så kan der søges julehjælp: Røde Kors på Langeland og Lions Club vil uddele pakker

Ugeavisen Øboen

Gudstjenester 14. november

Ugeavisen Øboen

Langelandsk eks-borgmester fik kanonvalg: Bjarne Nielsen fra Bagenkop klar til regionsrådet

Ugeavisen Øboen

Debat: Langeland skal stå sammen

Ugeavisen Øboen

Debat: Liv på kirkegårdene – en del af den grønne omstilling

Ugeavisen Øboen

Genvalg til SF-borgmester på Langeland: Alle partier med i bred aftale - DF røg ud, og de radikale kom ind

Annonce