Spændende tur til »Smukt og Brugt«
Struer: 41 medlemmer fra Langhøj Familie og Samfund besøgte for nylig det spændende sted »Smukt og Brugt« i Aulum, hvor de blev budt velkommen af stedets ejer, Karin. Hun startede butikken i 2002 og har i dag en dejlig stor gårdbutik, hvor hun handler med gamle ting og sager og brugskunst. Hun elsker den franske landstil, romantisk vintage og den skønne sommerhusstil, hvilket alle varer også bærer præg af. De gamle ting finder hun rundt omkring på gårde og markeder, hvorefter de sættes i stand. Endvidere er der også nye brugskunst-ting på gården samt kaffe/te man kan købe i pose. Efter at medlemmerne havde været rundt både ude i staldlængerne og indenfor i stuehuset, serverede ejeren de lækreste kager og kaffe inde i de private stuer.
Mest læste
-
Harald Nyborg får ansatte fra både Vemb og Viborg i den nye butik
-
Lisbeth strikker sokker til brækkede ben og bamser til børnehjem: - Jeg kan jo ikke se tv hele tiden
-
Børn står midt i skilsmissen - nu får de et sted at gå hen
-
Udsat foredrag om klassiker får ny dato
-
Busbrand sendte giftig røg ind over byen: Varsel afblæst