Aftal hvor posten stiller pakker
Viborg: Få pakken leveret på adressen selvom du ikke er hjemme, lyder Post Danmarks nyeste tilbud til beboere i etageejendomme og virksomheder. Tilbuddet er en udvidelse af pakkeordningen Modtagerflex, som godt 400.000 villaer, rækkehuse og landejendomme er tilmeldt. Udvidelsen sker i erkendelse af at e-handlen vokser og at det for nethandlende er vigtigt, at pakker nemt og bekvemt kan modtages i en travl hverdag. Med Modtagerflex laver beboeren en klar aftale med Post Danmark om at pakken må stilles, hvor beboeren ønsker det. Postbuddet kan så stille din pakke det sted, du på forhånd har aftalt med Post Danmark. Pakkebudet ringer ikke på og stiller pakken, uanset om du er hjemme. Modtageren får straks besked om, at pakken er afleveret det aftalte sted. Beboere i etageejendomme kan f.eks. få pakken leveret hos naboen, i cykelskuret eller i gården. Erhvervskunder kan også tilmelde sig Modtagerflex. Se mere på postdanmark.dk.
Mest læste
-
Slagter er flyttet: - Folk skal gerne vide, at vi stadig er her
-
Købmandsduo skilles, og den ene part er købt ud: 'Der var situationer, hvor vi ikke var helt enige'
-
Sur smiley: Delikatesseforretning havde lune varer i køledisken
-
Fisken kan sagtens sælges langt fra havet: - Det er gået over al forventning