Bjerringbro Gymnasium er helt i top i regionen
Bjerringbro: Studenterhuen ender på flere hoveder af eleverne på Bjerringbro Gymnasium end på noget andet gymnasium i regionen. Det viser en ny rapport, Nulpunktsanalyse 2012, om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. I gennemsnit gennemfører 87 procent af regionens unge deres ungdomsuddannelse. På Bjerringbro Gymnasium gennefører 92 procent af eleverne, hvilket er den højeste gennemførelsesprocent af alle regionens ungdomsuddannelser.