Doner dine gamle briller til Tanzania - så kan du vinde et nyt par
Louis Nielsen i Viborg samler atter gode genbrugsbriller ind til optikerkædens hjælpe-projekt Giv Syn Til Tanzania. Alle, der donerer briller inden jul, har mulighed for at deltage i lodtrækningen om et par nye briller, fortæller chefoptiker Ruben Enger. På fem år har projektet givet synsprøver og briller til mere end 27.000 tanzanianere. Uden hjælpen fra Danmark ville de aldrig have fået den mulighed.