Få styr på din diabetesrisiko
Viborg: I anledning af Verdens Diabetesdag inviterer Viborg Svane Apotek, Sundhedscenter Viborg og Diabetesforeningen Viborg Lokalforening til blodsukkermåling og risikotest. 5.231 viborgensere har allerede fået konstateret type to diabetes, mens ca. 3300 andre har sygdommen uden at vide det. Diabetes-patienter, der ikke er i behandling, lever livet farligt, advarer Diabetesforeningen. Type to-diabetes kan føre til blodpropper, nyresvigt og andre alvorlige følgesygdomme hvis den ikke behandles. Sygdommen udvikler sig langsomt. Derfor er det vigtigt at få afklaret, om man har forhøjet risiko for at udvikle sygdommen eller allerede har forstadier til den. Det kan man få tjekket ganske gratis på Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, onsdag 11. november kl. 15-17, og på Viborg Svane Apotek i Ll. Sankt Peder Stræde 10, fredag 13. november kl. 9-17.
Mest læste
-
Der er en 'ny' Chris i byen - sådan vil han forsøge at smelte to banker sammen
-
Få overblikket: Her er alle vinderne af Byens Bedste 2026
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer