Flot fremmøde til foredrag om 1864
Viborg: Ca. 60 personer hørte Hans Schultz Hansens fortælle om »krigen i 1864 - baggrund og forløb« på Landsarkivet for Nørrejylland 27. marts. Hans Schultz Hansen førte tilhørerne gennem de begivenheder, der lå til grund for krigen, tog tilhørerne med til vigtige slag og ikke mindst med til den efterfølgende fredskonference og fredsslutning. Hans Schultz Hansens foredrag lagde op til en anderledes fordeling af ansvaret for krigen, hvilket, ikke overraskende, medførte mange spørgsmål fra de meget interesserede tilhørere.