Foredrag om kunsten at sælge
Viborg: 21. januar kl. 8-9.45 byder Erhvervsklubben i Viborg indenfor til foredrag med Rolf Høegh, der bl.a. er kendt som hovedpersonen i DR2 udsendelsen »Kunsten at sælge«, hvilket også er titlen på morgenens foredrag. Rolf Høegh er forfatter til succesbogen »En sælgers bekendelser«, foredragsholder og stifter af den uafhængige ejendomsmæglerkæde Place2live, der har 13 butikker på Sjælland. Foredraget holdes i Viborg Lounge på Tingvej. Erhvervsklubben lover at morgenen vil forandre tilhørernes liv på den mest positive måde. Rolf Høegh vil lære dem kun at bruge ideer og metoder, der virker i praksis, og som han selv personligt har testet med stor succes mange gange. Han vil lære lytterne at give kunderne en god oplevelse – hver gang, hvordan man øger omsætningen ved at gøre en forskel, hvordan hele virksomheden får større kampgejst og arbejdsglæde og meget andet.
Mest læste
-
Landsbyens nye købmand hedder Julie: Nu er der sat dato for, hvornår hun begynder
-
Ny hjertestarter i Viborgs fuglekvarter
-
Tidligere Creme Fraiche-indehaver har fundet nyt job: Nu kan du handle tøj med Heidi her
-
Min Kropsmekaniker rykker - og kunderne får mere end en ny adresse
-
Isabella vandt stor idékonkurrence og 50.000 kroner i gavekort for sit forslag om Viborg Banko