Foredrag om »menneskedyret«
Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces, men er et pattedyr, slår professor Peter Teglberg Madsen fast i et gratis foredrag. Professoren fra Aarhus Universitet holder foredraget »Menneskedyret Homo Sapiens« torsdag 11. februar kl. 19-21 på AU Foulum, Blichers Allé 20, Foulum. Videnskabeligt set er Homo sapiens et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun i de sidste 30.000 år har mennesket spillet en betydelig rolle på jorden. Alle levende dyr på jorden har det samme evolutionære ophav og skylder en ubrudt række af succesfulde mødre tak. Over mio. af generationer har mødre skullet finde mad og partnere, overleve katastrofer, tilpasse sig klimaændringer, undgå rovdyr og bekæmpe parasitter. Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er produkter af mia. af års evolution. Mennesket er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan være morgendagens tabere, fortæller Peter Teglberg Madsen.
Mest læste
-
Camping- og friluftsbutik er gået konkurs: I de næste dage kan du gøre en god handel
-
Danmarks bedste romkugle er lokal - og nu kan du købe den i resten af landet
-
Lokal Løvbjerg skal på jagt efter ny købmand
-
Her er Løvbjerg-købmandens nye job: Skal være salgschef med ansvar for 25 butikker
-
Missionen lykkedes: Viborg Bryghus er klar til at flytte i nye og længe ventede rammer