GP Cykelløb kommer hertil
Viborg: Arrangørerne af Viborgs nye store cykelsports arrangement, GP Viborg der køres fredag 1. maj, er ved at have ruten klar. Der er lagt op til en tilskuervenlig og spektakulær rute, der nu blot mangler politiets godkendelse. Løbet vil få start og mål på Rødevej i Viborg, der tidligere har lagt asfalt til en etapeafslutning ved Post Danmark Rundt. Før rytterne kommer til målstregen, vil de blive presset til det yderste. Løbet indledes med en 7,4 km lang masterstart, hvor feltet stille og roligt kører ud af byen. Herefter venter der dem 196,5 km cykelløb med knap 1.400 højdemeter og tre grusvejsstrækninger. Løbet stiller store krav til de deltagende ryttere. Efter starten i Viborg former ruten sig som fire sløjfer, der hver gang vender tilbage til Viborg, hvor også de afsluttende omgange køres. Grusvejsstykkerne skal forceres i løbets sidste halvdel. Første stykke bliver Foldbjergvej ved Sparkær, senere følger Hesselbjergvej mellem Ravnstrup og Finderup og sidst den frygtede stigning ved Thestrupvej syd for Dollerup.
Mest læste
-
Slagter er flyttet: - Folk skal gerne vide, at vi stadig er her
-
Købmandsduo skilles, og den ene part er købt ud: 'Der var situationer, hvor vi ikke var helt enige'
-
Sur smiley: Delikatesseforretning havde lune varer i køledisken
-
Fisken kan sagtens sælges langt fra havet: - Det er gået over al forventning